Sygdom, penicillin og en bil der bestod syn

De sidste to dage har jeg været helt slået ud af en urinvejeinfektion. Jeg har haft virkelig ondt, feber og den der helt forfærdelige, groggy fornemmelse, hvor man nærmest bare eksisterer fra sofa til seng. Det er længe siden, jeg har været så dårlig, og det har virkelig sat mig ud af spillet.

Heldigvis kom jeg hurtigt på penicillin, og det begynder heldigvis at virke. Jeg er tilbage på arbejde i dag, selvom jeg må indrømme, at jeg stadig ikke er helt mig selv. Kroppen er træt, og energien er ikke helt tilbage endnu, men det går heldigvis den rigtige vej.

Midt i sygdommen var der dog også en lille positiv ting. John fik bilen kørt til syn i går, og den gik igennem helt uden anmærkninger. Det var en dejlig lettelse, for man ved jo aldrig helt, hvad der dukker op, når bilen skal synes.

Nu håber jeg bare, at penicillinen får bugt med det sidste, så jeg snart er helt på toppen igen. Indtil da tager jeg én dag ad gangen og glæder mig over, at det trods alt går fremad.

En weekend med både glæde og kamp

Sikke en weekend det har været.

Fredag efter arbejde stod den på møde med ejendomsmægleren. Der er mange tanker og overvejelser forbundet med sådan et møde, men det føles altid godt at tage de næste skridt fremad.

Lørdag gik turen til vinsmagning nede i byen sammen med familien. Min fætter, hans kone og min niece fulgtes med os, og selvom regnen silede ned det meste af dagen, var humøret heldigvis højt. John måtte dog nøjes med at kigge på, da han havde den vigtige rolle som chauffør. Nogen skal jo sørge for, at resten kommer sikkert hjem.

Lige efter vinsmagningen gik turen videre til fødselsdag hos vores store pige. Begge sider af familien var samlet til boller, kaffe og hyggeligt samvær. Det er altid noget særligt, når familien kan samles på tværs, og det blev nogle dejlige timer med grin, snak og fejring.

Men søndagen blev langt fra, som vi havde forestillet os.

Dagen kom til at handle om noget helt andet og langt mere alvorligt. Vi måtte kæmpe for at få vores hunilder hjem igen. Uden vores tilladelse var der blevet lavet aftaler på vores vegne, og pludselig stod vi i en situation, hvor vi ikke længere havde adgang til vores eget dyr og opdræt.

Heldigvis endte dagen godt. Hun er nu hjemme hos os igen, hvor hun hører til, og her bliver hun.

Vi kom dog ud og fik lidt luft tidligere i dag. Humøret var godt nok ikke i top. Men er glad for vi kom lidt ud. Vi tog til Blokhus og kiggede på gamle veteran biler og fik en is. Kiggede lidt butikker og loppefund. Og middagsmaden blev en hurtig tur med mad i bilen fra Mc Donalds.

Nu vil vi bruge resten af søndagen på at nyde, at vores pige er hjemme igen, og forsøge at finde lidt ro efter en følelsesmæssigt hård dag.