At blive hjemsendt fra arbejde er aldrig sjovt. Og når man samtidig bliver suspenderet, mens virksomheden langsomt lukker ned og holder ophørsudsalg, kan det føles som om verden lige er blevet lidt tungere. At se ens arbejdsplads blive tømt bid for bid – hylde for hylde, garnnøgle for garnnøgle – er både sørgeligt og surrealistisk.
Alligevel har jeg besluttet mig for ikke at lade situationen styre min hverdag. Jeg står stadig tidligt op, hopper i svømmetøjet og tager en tur i bassinet. Der er noget meditativt over vandets rolige bevægelse, som hjælper med at sortere tankerne og give energi til dagen.
Efter svømmeturen sætter jeg mig ned med kaffe og laptop og sender ansøgninger ud til nye muligheder. Selvom det kan være overvældende, er det også spændende. Hver ansøgning føles som et lille skridt videre – et skridt mod nye udfordringer, nye kollegaer og nye projekter.
At være hjemsendt og suspenderet har lært mig én ting: Selv når tingene omkring én føles uden for kontrol, kan man stadig tage styringen over sin egen dag. Man kan vælge at bevæge kroppen, holde fast i rutiner og arbejde videre på sine mål – selv midt i det uventede.
Og hvem ved? Måske er dette netop begyndelsen på et nyt kapitel, der bliver endnu bedre end det forrige.
