I dag stod den på DHL Stafetten i Aalborg sammen med en masse af mine gode kolleger fra CUBIC.
De brune trøjer var fundet frem og selvfølgelig med CUBIC på ryggen, så vi var ikke til at tage fejl af. Så var vi ellers klar til en hyggelig aften, hvor vi både skulle støtte en god sag, få lidt motion og ikke mindst lære hinanden endnu bedre at kende.
Jeg synes faktisk, det er noget af det bedste ved sådan nogle arrangementer, når man er ny på en arbejdsplads. Man møder hinanden på en helt anden måde. Her er der plads til grin, snak og lidt mere afslappet hygge – og det er altså en rigtig god måde at blive rystet sammen på. Og ja… 5 kilometer kom der også i benene! Det er måske ikke verdens længste distance, men efterfølgende føltes det nu meget godt at have gennemført.
Vejret var heldigvis med os, stemningen var høj, og der blev grinet en masse. Bagefter ventede der god mad og drikke i teltet, hvor vi kunne sidde sammen og nyde aftenen.
Så alt i alt en virkelig dejlig aften med motion, kolleger, fællesskab, god mad og en god sag at støtte.
Det er lige præcis sådan nogle oplevelser, der gør det lidt nemmere at finde sin plads, når man er ny – og jeg er glad for, at jeg var med.
5 km i benene, masser af grin i maven og en rigtig god aften i bagagen.
I går aftes stod den på noget helt andet end maling, pensler og facader – og det var virkelig tiltrængt! Jeg mødtes nemlig med min tidligere gode kollega Ida på Pincho Nation i Aalborg. Og hold nu op, hvor havde vi en dejlig aften!Vi fik god mad, hyggede, snakkede og fik vendt stort og småt – sådan nogle aftener, hvor man pludselig kigger på klokken og tænker: “Hov… lukker de ikke snart?”. Jo. Det gjorde de. Vi blev faktisk siddende helt til de lukkede.
Det var virkelig en super hyggelig aften, og jeg er så glad for, at vi fik den aftale i kalenderen.
Men tilbage til virkeligheden….
For hjemme hos os er vi nemlig gået i gang med 4. etape af husmaleriet! Og denne gang er det langsiden, der står for skud. Og lad mig bare sige det sådan: Den trækker tænder ud!
Det er åbenbart ikke nok, at vi allerede har malet resten af huset. Nej nej… huset havde lige én sidste kæmpe udfordring gemt i ærmet. Så nu står den igen på pensler, maling, pauser, ømme arme og den evige følelse af:
“Hvor meget kan der egentlig være tilbage af den væg?!”
Men vi er i gang – og når vi først går i gang med et projekt, så skal det selvfølgelig også gøres færdigt. Så etape 4 er officielt skudt i gang.
Nu krydser vi bare fingre for, at langsiden ikke beslutter sig for at blive til et 14-etapers projekt.
Men én ting er sikkert: Når vi engang står og kigger på det færdige hus, kommer vi helt sikkert til at sige: “Det var da egentlig ikke så slemt…”
Efter mange dage med projekt hundegård derhjemme trængte vi vist begge to til en lille pause fra sav, skruer og praktiske gøremål. Så da vi alligevel havde en aftale i Aalborg, besluttede vi os for at gøre aftenen lidt ekstra hyggelig og tage på en lille spontan tur sammen.
Vi pakkede køletasken med lidt lækkerier – tapas, vin, kiks og flutes – for hvad er bedre end at nyde god mad et hyggeligt sted med den man holder af? 🥰
Efter vores aftale kørte vi mod Hesteskoen ved Aalborg, hvor vi havde tænkt, at vi kunne finde et hyggeligt sted ved vandet og spise vores medbragte mad. Men vi var bestemt ikke de eneste, der havde fået den idé. Der var godt fyldt op, og alle borde- og bænkesæt var optaget. Så vi måtte tænke lidt kreativt og kørte videre.
Turen gik mod Egense, og lige inden byen fandt vi en lille hyggelig lystbådehavn ved Mou. Her var der til gengæld helt perfekt. Vi kunne sidde helt uforstyrret nede ved vandet og nyde vores tapas og et glas vin. Det blæste lidt, men faktisk gjorde det bare oplevelsen endnu mere hyggelig. Der er altså noget helt særligt ved at sidde tæt på vandet og bare nyde roen sammen. 🍷
Da vi havde spist, kørte vi videre til Egense, hvor vi tog den lille færge over til Hals. I Hals kørte vi en tur ud i Winthers Plantage, hvor vi gik ned til stranden og nød et lille glas rødvin. Sand mellem tæerne, frisk luft og en smuk aften ❤️
På vej hjem kørte vi en tur forbi Hou og Gerå, hvor vi kiggede på et par sommerhuse, der var til salg. Det satte gang i mange tanker og minder. Vi kørte også lige forbi Birthe og Svend Åges gamle sommerhus, som vækkede så mange dejlige minder fra dengang. Det er sjovt, hvordan et sted kan bringe så mange følelser og gode historier frem igen.Det blev en rigtig dejlig aften. Ikke noget stort eller planlagt til mindste detalje – bare os to, lidt god mad, vand, minder og tid sammen.
Nogle gange er det netop de små pauser fra hverdagen, der betyder allermest ❤️
Nu kan vi igen tage fat på projekt hundegård med lidt mere energi 😉🐾
Nogle aftener ender bare med at blive lidt mere mindeværdige end andre – og sådan en aften havde vi i går.
Jeg havde brugt lidt tid sammen med dyrene og nåede både at kigge til dem og lege lidt, inden manden kom hjem fra arbejde. Heldigvis gik der ikke længe. Han har nemlig fået nye arbejdstider, og det er virkelig noget, vi kan mærke herhjemme. Langt om længe! Det gør en kæmpe forskel, at han ikke længere kommer så sent hjem. Faktisk kommer han i dag tidligere hjem end mig, og det føles næsten helt mærkeligt.
Men tilbage til i går.
Det var dateaften, og manden havde planlagt en overraskelse. Jeg vidste ikke, hvor vi skulle hen, men kursen blev sat mod Aalborg. Her havde han bestilt bord på Den Bette Kro, et hyggeligt lille sted med masser af charme. Stemningen var i top, og betjeningen var virkelig sød og imødekommende.
Maden var dog lidt blandet. Jeg bestilte et stjerneskud, men fiskefileterne var desværre blevet lige lovligt gennemstegte. Det var lidt synd. Til gengæld var snapsen fyldt helt op til kanten af glasset, og det trak bestemt op på oplevelsen! Og hvidvinen var dejlig kold og sød.
Nu var det så også mit andet stjerneskud i denne uge, og jeg må altså bare sige, at Golfcaféens stjerneskud i Brønderslev stadig er i en liga for sig. Der er simpelthen ikke nogen, der helt kan måle sig med det.
Da vi havde spist, troede jeg egentlig, at overraskelsen var slut. Men manden havde mere i ærmet.
Vi satte kursen mod Blokhus Strand. Vores sted.
Nede ved vandkanten åbnede han bagsmækken, og der ventede endnu en overraskelse. Dyner, rosé, jordbær og chokolade. Så sad vi der med udsigt over havet, mens vi snakkede. De der lange, dybe samtaler, som man nogle gange glemmer at tage sig tid til i hverdagen.
Tiden løb fra os. Pludselig kiggede vi på klokken, og den var blevet 22. Vi skulle jo begge på arbejde dagen efter, så det var nok ved at være tid til at vende næsen hjemad.
Der var bare lige ét problem.
Bilen ville ikke starte.
Hold nu op.
Gode råd var pludselig dyre, og jeg var nok lige på kanten af et mindre sammenbrud. Vi fik ringet til vejhjælpen, som kunne fortælle, at der var omkring 90 minutters ventetid. Det føltes ikke ligefrem som den perfekte afslutning på en ellers fantastisk aften.
Heldigvis kom vi hurtigt i tanke om Fritrækkerne. Vi ringede, og inden for fem minutter holdt de ved siden af os. Et utrolig sødt par – og deres lille hund – blev vores redning. På ingen tid fik de startet bilen.
Så kunne vi ringe til vejhjælpen og aflyse, pakke de sidste ting sammen og endelig køre hjem.
Alt i alt blev det en aften med lidt af det hele: god mad, romantik, lange samtaler, en bil der strejkede og nogle fremmede mennesker, der viste os stor hjælpsomhed.
Og måske er det netop de aftener, man husker allerbedst. ❤️
I går havde vi en rigtig dejlig aften sammen med den store pige, svigersønnen og Phoenix. Lotus var hos kæresten, så hende måtte vi undvære. Vi var inviteret hjem til dem for at spise, og det endte med at blive en aften fyldt med hygge, god mad og lidt praktisk arbejde.
Vi startede med at lave mad sammen. Phoenix trissede rundt og holdt os med selskab, mens vi fik maden klar.
Efter middagen hjalp vi med at få de sidste lamper koblet til strøm. Det var rart at kunne give en hånd med.
