Projekt hunde”skoven” er færdig 💪🦮

Så skete det endelig… Projekt hunde”skoven” er færdig!

Efter en masse timer med hegn, stolper, maling, skruer, trådhegn, ukrudt, grus og en hel masse arbejde, kan vi endelig sætte flueben ved endnu et stort hjemmeprojekt.

Og selvfølgelig skulle det fejres ordentligt!

Der blev hejst flag, og vi dækkede op med røde pølser til både de firbenede og deres mennesker 🌭🐶😂 For når man har knoklet for noget, så skal det også fejres – og hvad er mere dansk end røde pølser og Dannebrog?

Hundene skulle selvfølgelig være de første til at indvie deres nye område, og de var bestemt ikke utilfredse med resultatet. 🐕🐕🐕 Der blev snuset, undersøgt og inspiceret fra ende til anden, mens vi mennesker kunne stå lidt på afstand og nyde synet af et projekt, der endelig er blevet til virkelighed.

Det har været lidt af et projekt, men også virkelig hyggeligt at gå og bygge sammen. Vi har hele tiden kunnet se det tage form, og det er altså en ret fed følelse, når man til sidst kan kigge på det og tænke: “Det har vi selv lavet!” 💪❤️

Nu mangler der kun de sidste småting og lidt hygge, før hundeskoven for alvor er helt, som vi gerne vil have den.

Men i dag nyder vi bare resultatet.

Projekt hunde”skoven” – FÆRDIG! 🥳🇩🇰🦮❤️

Og ja… selvfølgelig blev indvielsen fejret med røde pølser. Det hører sig jo til! 🌭😂

Endnu et skridt tættere på 🐾

Efter en lang arbejdsdag gik turen direkte hjem – eller næsten. Vi drønede nemlig lige forbi Jem & Fix for at hente trådhegn til hundegården. Nu var der ingen undskyldninger længere. Det skulle bare op!

Vi fik sat omkring halvdelen af trådhegnet på i går aftes, og hold nu op, hvor begynder det bare at ligne noget. Det er så fedt, når man når til det punkt i et projekt, hvor man virkelig kan se resultatet tage form. Alle timerne og alt arbejdet begynder pludselig at give mening.

Planen for i aften er at få den nederste del af hegnet monteret og gravet ned under niveau. Når det er gjort, mangler vi faktisk kun at lave døren – og så er hundegården klar til sin allerførste indvielse.

Jeg glæder mig helt vildt til den dag, hvor hundene kan løbe rundt derude og nyde deres nye område. Det bliver skønt at kunne åbne døren og vide, at de har masser af plads til at lege og snuse rundt i trygge omgivelser.

Det er utroligt, hvor meget glæde et gør-det-selv-projekt kan give. Selvom man er træt efter arbejde, er det alle anstrengelserne værd, når man kan se, hvor langt man er kommet.

Nu starter ferien, og jeg glæder mig til forhåbentlig mange hyggelige timer hjemme, flere projekter der kan krydses af listen, tid med familien og selvfølgelig masser af tid sammen med hundene. 🐶❤️

Nu krydser vi fingre for godt vejr, så vi kan få hundegården helt færdig og snart kan holde den store indvielse. Jeg kan næsten ikke vente med at vise jer det færdige resultat! ☀️

En dejlig fridag på Grundlovsdag – farsdag og færdiggørelse af udekøkkenet

I går havde vi fri på Grundlovsdag, og vi benyttede lejligheden til at fejre fars dag. Vi tog en tur op til min far med en lille gave i dagens anledning, og samtidig blev min mand forkælet af både hans søn og bonusbørn med en spritny frituregryde til hans elskede udekøkken. Han var en glad mand!

Dagen bød også på færdiggørelsen af vores udekøkken, som vi har bygget på paller. Det har været et sjovt og kreativt projekt, og vi er simpelthen så overud tilfredse med resultatet. Det rå pallerdesign passer perfekt til haven og gør udekøkkenet både funktionelt og hyggeligt.

Det var en skøn dag fyldt med samvær, glæde og lidt ekstra forkælelse til farsdag. Nu glæder vi os til mange gode stunder i haven – med god madlavning i det nye udekøkken.