Sheltertur med lille hvalp for første gang

Turen gik denne gang til Vadum Banesti, 9430 Vadum, hvor der var to store sheltere, lille men fin bålhytte og multoilet. Der var også vandhane, men den var der blevet lukket ned for. Vand kunne vi stedet hente på den lokale kirkegård tæt ved. Hører man til de sarte, forefindes der også et fint offentligt toilet ved kirken. Shelterpladsen ved banestien er en fin lille lejrplads. Hyggelig og intim. Og tæt på civilisationen – hvis man godt kan lide dette. Vi havde nok håbet vi havde mere ude i “ødemarken”. Stedet var heldigvis ikke overrendt og banestien var oplagt til nogle gode traveture med hundene. Vi købte træ hos en af de lokale, da pladsen var ryddet for træ. Tænker stadig energikrisen kradser!?

Det var første gang vores lille nye hvalp skulle med på tur. Må sige han klarede det til UG. Ingen pyller eller noget. Han puttede ved mig hele natten. Jeg lagde flere gange hans uldtæppe omkring ham, men han sparkede det bare af. Der var fin varme i vores shelter med to voksne og to hunde.

Vi ankom til shelterpladsen ved middagstid lørdag og tjekkede stedet ud. Ingen brænde og vandhanen var som skrevet tidligere lukket ned. Multitoilettet var fint og stort. Bålhytten fin til to personer – men der manglede bordebænkesæt derinde. Men vi klarede den med nogle mælkekasser som bord og så kunne vi sidde på bænken langs væggen i bålhytten. Bordebænkesæt var dog udendørs, men ikke til at rokke ud af stedet.

Jeg startede et lille bål op af de pinde og kviste vi lige kunne finde på pladsen. Imens tog John ud og købte brænde hos en lokal flink mand. Vand kunne vi hente på kirkegården og ellers var der indkøbsmuligheder 2 km væk fra pladsen. Vi fik lavet Tigerøjne og fik åbnet vores specialøl og fik skålet på en god tur. En lille fast tradition. Vi fik lynhurtigt bygget vores lejr op og kunne så bare slappe af og nyde varmen fra bålet. Vi fik gået nogle gode ture i skoven med hundene og ellers hyggede vi med at få lavet mad. Denne gang var det John, der var på banen. Vi skulle have Bøfsandwich. Så lækkert!
Vi fik også spillet Yatzy og da vi krøb i soveposerne satte vi et par afsnit på af Fotovognen – også en fast og sjov lille tradition vi har, når vi er afsted. Temperaturen røg ned under frysepunktet i nat. Men vi havde det dejligt varmt i to soveposer hver. Hundene var pakket godt ind i uldtæpper, så de led heller ingen nød.

Endnu en dejlig tur! Og det er bare med at kaste sig ud i det. Det gik jo så fint med to hunde. Og rigtig godt med den lilles første tur.

På knæ – Frieri på Rendezvous 💍

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fandt sammen ca på det her tidspunkt for et år siden. Til Brønderslev marked. 1 år sammen og det skulle fejres med mad på Rendezvous i Brønderslev. Vores sted.

Vi havde lige sat os, og så kom vores venner fra Hallund tilfældigvis også forbi. Det var rigtig hyggeligt. Da de tog hjem, var vi alene igen og John gik pludselig på knæ og friede til mig, midt inde i Rendezvous. Blev helt ude af mig selv og rundt på gulvet 🥰 – og sagde selvfølgelig ja med det samme. Der tog han godt nok fusen på mig ❤️

Fik denne smukke ring, der er bare lige mig af John. Elsker den og elsker ham.
På vejen hjem ringede vores fantastiske bonussøn og ønskede os tillykke. Så sødt af ham.

Kærlighed på jobbet – det kan altså noget! ❤

Det er ingen hemmelighed, at jeg er faldet pladask for en kollega og det var heldigvis gensidigt
Vi er i et lille firma med 13 ansatte, men vi arbejder ikke i samme afdeling. Vi er begge superglade for vores jobs, og trives rigtig godt med chefer, kollegaer og kunder.

Vi har altid været (og er stadig) gode kollegaer og rigtig gode venner – og har været det i rigtig mange år, men alligevel kom det her vidst lidt bag på os begge. Det skete bare. Jeg har aldrig prøvet at blive kærester med en bedste ven eller kollega før.

Jeg har aldrig tænkt på om der kunne opstå romantik på arbejdspladsen, og har egentlig altid sagt, at jeg ikke ville have en kæreste i samme firma – og har heller ikke kigget den vej, da jeg også selv var i forhold og det var han jo også! Heldigvis valgte jeg at følge mit hjerte og ikke fornuften. Og det gjorde han også. Man går jo op og ned af hinanden hver dag. Når vi er på job er vi jo den bedste udgave af os selv og det er svært ikke at komme tæt på hinanden. Og vi tilbringer mere tid sammen med kollegaerne end sammen med vores familie og venner. Og når vi så begyndte at ses udover arbejdstiden, i fritiden – ja, så kom der altså bare flere og flere følelser i mellem os.

Der er mange fordele ved at date ens kollega eller ens bedste ven, og det er at man er fri for det der første, kave og pinlige møde, hvor man ikke ved, hvad man skal snakke om. Man kender jo hinanden – på godt og ondt. Man kan være sig selv på en helt anden og tryg måde. Og dét kan altså noget!

Vi valgte med det samme at være åbne omkring vores forhold. Vi gav med det samme vores ledelse og vores kollegaer mulighed for at forholde sig til situationen. Og det var heldigvis slet ikke noget problem, og vi kunne fortsætte i vores jobs, som vi plejede. Vi føler selv at vi evner at tackle det åbent og fornuftigt i forhold til vores kollegaer, kunder og arbejdspladsen i det hele taget. Vi har i hvert fald gjort meget ud af at dét med at holde i hånd og kysse på hinanden er noget, der finder sted uden for arbejdspladsen og vi sidder heller ikke sammen i pauserne. Vi har faktisk minimalt kontakt med hinanden i løbet af dagen og på jobbet opfører vi os proffessionelt.

Nu skal vi bare have løst alt det praktiske. Vi bor fortsat hver for sig – men ønsket er at rykke sammen og blive én stor familie. Og gerne indenfor en overskuelig fremtid. Glæder mig til fremtiden og hvad den bringer sammen med ham

Ikke alt er ren elendighed

Ja, som mange af jer allerede ved, så er det hele ikke ren elendighed. Selvfølgelig er det en hård tid med alt det praktiske. Skilsmissen gik som sagt hurtigt og rigeligt smertefrit og bodelingen er også gået ganske fint. Nu står den på vurdering af gården og forhåbentligt et hurtigt salg. Er dog glad for jeg har fundet sammen med en af mine bedste venner og kæmpe støtte igennem alt det her. Og så er han endda min kollega igennem 5 år. Så vi kender hinanden på godt og ondt. Så oveni alt mit kaos, så er jeg også glad og lykkelig. Det føles så rigtigt.

Fredag aften var jeg i byen med drengene fra arbejdet. Så det var bare en rigtig god aften. Vi spiste på Flammen og fik noget rigtig lækker mad og hyggede. Vi endte på Heidis og ja, det var bare en dejlig aften.

I dag var vi ude i Nymølle Bæk og trave tømmermændene ud af kroppen. Skøn tur. Og vi toppede dagen af med lækker mad derhjemme og efterfølgende en tur på Stranden i Blokhus. Perfekt dag ❤️

Mødte også Flemming og Bjarne på stranden. Så hyggeligt!

For 1 år siden…

Ja, for præcis et år siden var jeg til fest i Møllehuset sammen med min dejlige kollega og veninde. Der var 80er fest og vi var mødtes hos min kollegas venner i Halbjerg. Sikke en aften. Jeg var allerede godt festlig, inden vi ramte Møllehuset ved 21-tiden! I går var vi dernede igen sammen med det gamle slæng. Mere om det på et andet tidspunkt!

Jeg havde købt nye støvler til anledningen samme dag – og dem kan jeg så takke for, at jeg mødte René. For havde det ikke været pga. de dumme støvler, havde jeg stadig stået og danset på dansegulvet i Møllehuset og aldrig været trukket ud udenfor, for at hvile mine stakkels fussere. Sad meget ned den aften og ved et tilfælde så en jeg mand stå ved siden af mig i nogle dejligt behagelige sko og jeg spurgte for sjov om vi ikke skulle bytte. Vi faldt i snak. Min kollega sad også derude og snakken ville ingen ende tage. Vi snakkede om alt og ingen ting. Jeg lagde specielt mærke til hans dialægt. Han var rigtig “Tjøwenhawner”. Det sagde jeg vist også mange gange… “Ej, hør ham lige”. Den aften synes jeg det var det mest fantastiske. Indrømmet jeg har haft det lidt svært med københavnske dialægter før i tiden.

Vi var også ude og danse et par danse i Møllehuset og René var en rigtig gentleman og opvartede min kollega og jeg resten af aftenen. De andre synes vi var vildt kedeligt, at vi bare sad og drak kaffe lige inden festen sluttede dernede. Nå, men vi ville videre i byen og de andre tog en taxi. René fik sin søn til at hente mig og min kollega og kørte os alle 3 ned på Fregatten, hvor festen fortsatte. Jeg glemte lidt mine dårlige sko og havde en af de bedste aftner nogensinde. René sørgede også for vi blev bragt sikkert hjem til Sæby igen. Behøver jeg at sige, at jeg var solgt allerede der. Kort efter vi var ladet hjemme i Sæby, tikkede den første besked ind. Han havde fundet mig på Facebook.

Og siden da… Ja, det er gået stærkt, synes nogle nok. Men hvorfor ikke bare kaste sig ud i det, når man ved det er det rigtige? Jeg ser kun en lys og god fremtid sammen med tillid, masser af kærlighed og humor. Vi har heldigvis den samme forskruede form for humor! Føler mig tryg og værdsat. Lykkelig. Han gør mig hel. Han er så god og dejlig til at skrive søde beskeder til mig, dagligt. Han giver komplimenter hver dag og de kommer lige fra hjertet af, det kan jeg mærke. Jeg tror på ham. Og jeg elsker ham SÅ HØJT!