Torsdag aften blev ikke helt, som vi først havde planlagt – men det blev nu alligevel en rigtig hyggelig aften.
Hende, vi egentlig skulle have besøgt, blev desværre forhindret af personlige årsager. Og når nu maden allerede var bestilt, skulle vores tapas selvfølgelig ikke bare gå til spilde.
Så vi andre pakkede maden med og tog alligevel en tur til Løkken.
Vi fandt en bænk, slog os ned og spiste vores tapas. Ikke helt den planlagte aften – men faktisk en ret hyggelig løsning på en ændret plan.
Nogle gange er det netop de spontane løsninger, der ender med at blive de hyggeligste. En torsdag aften med tapas, godt selskab, frisk luft og masser af hyggesnak – det kan altså noget Og hjemme havde John samtidig min den store pige og min svigersøn på besøg til spisning, så der blev hygget begge steder. Man kan ikke være to steder på én gang… men man kan heldigvis få det bedste ud af situationen.
I dag stod den på DHL Stafetten i Aalborg sammen med en masse af mine gode kolleger fra CUBIC.
De brune trøjer var fundet frem og selvfølgelig med CUBIC på ryggen, så vi var ikke til at tage fejl af. Så var vi ellers klar til en hyggelig aften, hvor vi både skulle støtte en god sag, få lidt motion og ikke mindst lære hinanden endnu bedre at kende.
Jeg synes faktisk, det er noget af det bedste ved sådan nogle arrangementer, når man er ny på en arbejdsplads. Man møder hinanden på en helt anden måde. Her er der plads til grin, snak og lidt mere afslappet hygge – og det er altså en rigtig god måde at blive rystet sammen på. Og ja… 5 kilometer kom der også i benene! Det er måske ikke verdens længste distance, men efterfølgende føltes det nu meget godt at have gennemført.
Vejret var heldigvis med os, stemningen var høj, og der blev grinet en masse. Bagefter ventede der god mad og drikke i teltet, hvor vi kunne sidde sammen og nyde aftenen.
Så alt i alt en virkelig dejlig aften med motion, kolleger, fællesskab, god mad og en god sag at støtte.
Det er lige præcis sådan nogle oplevelser, der gør det lidt nemmere at finde sin plads, når man er ny – og jeg er glad for, at jeg var med.
5 km i benene, masser af grin i maven og en rigtig god aften i bagagen.
❤ Det er ingen hemmelighed, at jeg er faldet pladask for en kollega og det var heldigvis gensidigt ❤ Vi er i et lille firma med 13 ansatte, men vi arbejder ikke i samme afdeling. Vi er begge superglade for vores jobs, og trives rigtig godt med chefer, kollegaer og kunder.
Vi har altid været (og er stadig) gode kollegaer og rigtig gode venner – og har været det i rigtig mange år, men alligevel kom det her vidst lidt bag på os begge. Det skete bare. Jeg har aldrig prøvet at blive kærester med en bedste ven eller kollega før.
Jeg har aldrig tænkt på om der kunne opstå romantik på arbejdspladsen, og har egentlig altid sagt, at jeg ikke ville have en kæreste i samme firma – og har heller ikke kigget den vej, da jeg også selv var i forhold og det var han jo også! Heldigvis valgte jeg at følge mit hjerte og ikke fornuften. Og det gjorde han også. Man går jo op og ned af hinanden hver dag. Når vi er på job er vi jo den bedste udgave af os selv og det er svært ikke at komme tæt på hinanden. Og vi tilbringer mere tid sammen med kollegaerne end sammen med vores familie og venner. Og når vi så begyndte at ses udover arbejdstiden, i fritiden – ja, så kom der altså bare flere og flere følelser i mellem os.
Der er mange fordele ved at date ens kollega eller ens bedste ven, og det er at man er fri for det der første, kave og pinlige møde, hvor man ikke ved, hvad man skal snakke om. Man kender jo hinanden – på godt og ondt. Man kan være sig selv på en helt anden og tryg måde. Og dét kan altså noget!
Vi valgte med det samme at være åbne omkring vores forhold. Vi gav med det samme vores ledelse og vores kollegaer mulighed for at forholde sig til situationen. Og det var heldigvis slet ikke noget problem, og vi kunne fortsætte i vores jobs, som vi plejede. Vi føler selv at vi evner at tackle det åbent og fornuftigt i forhold til vores kollegaer, kunder og arbejdspladsen i det hele taget. Vi har i hvert fald gjort meget ud af at dét med at holde i hånd og kysse på hinanden er noget, der finder sted uden for arbejdspladsen og vi sidder heller ikke sammen i pauserne. Vi har faktisk minimalt kontakt med hinanden i løbet af dagen og på jobbet opfører vi os proffessionelt.
Nu skal vi bare have løst alt det praktiske. Vi bor fortsat hver for sig – men ønsket er at rykke sammen og blive én stor familie. Og gerne indenfor en overskuelig fremtid. Glæder mig til fremtiden og hvad den bringer sammen med ham ❤
