Nytårsophold på Fyrklit

Håber i alle kom godt ind i det nye år. Ønsker jer i hverfald det bedste år ❤️🤗🥰
John og jeg fejrede nytår på hotel Fyrklit i Hirtshals med hundene 🦮🍾🎉🎊💃🕺

I år valgte vi at holde nytår sammen med hundene og tjekkede ind den 30. december på Fyrklit i Hirtshals. Denne gang i stueplan og i en noget mere nyistandsat og skøn lejlighed.

Vi har hygget med god mad, en masse svømmetur, vinterbadning og Samtalekort ❤️

Menuen købte vi hos Meny og så skulle vi bare varme lidt op og ellers anrette. Det var virkelig lækkert og nemt.

Appetizer: Rillette af gris med bærsylt og lansesalat i skal af butterdej.

Forret: Skovsvampesuppe med kantareller og Karl Johan svampe med spicy knas og æbleperler. Hertil var der brød og smør.

Hovedret: Oksemørbrad med balsamicosauce, kartoffelgratin, rødbedepuré og syltede græskar.

Dessert: Martha kage – Helt tynd og sprød bund af kiks med en frisk passionsfrugtmousse overtrukket med hindbærglace. Hertil mango- og passionsfrugt coulis, crumble med pistacie krokant og friske blåbær.

På opdagelse

I dag gik turen til kærlighedsbroen fra Nørresundby til Aalborg. Det blev bare en hurtig tur, for der var sindsygt mange mennesker. Helt klaustrofobisk. Vi skyndte os tilbage til bilen og tog hjem og gik en lang tur i stedet med hundene. Vi havde også stadig sne og solskin, i modsætning til Aalborg. Så det blev en god gåtur alligevel.

Bjørnbakkerne i baghaven ❤️

Hvorfor kære så langt, når man har så smuk en natur i baghaven?! Elsker hvor vi bor 😍

Sneen er dog på vej retur. Lidt trist. Håber der snart kommer mere sne. Vores snemand og isbjørn er også blevet noget trætte af det hele 😂