Lille Eva på tur til Dronninglund

Så blev det Evas tur til en lille tur til dyrlægen.

Vores lille fritte Eva skulle nemlig steriliseres, og eftersom vores egen dyrlæge i Brønderslev ikke ville eller kunne udføre operationen, måtte vi en tur helt til Dronninglund.

Og selvom det selvfølgelig ikke er det sjoveste i verden at aflevere sit lille pelsdyr hos dyrlægen, så var det en tur, der skulle til. Hvorfor skal en hunilder egentlig steriliseres? Det er ikke bare for at undgå små fritteunger. Hos hunildere er det faktisk meget vigtigt at få styr på brunsten, hvis hun ikke skal bruges til avl.

Når en hunilder går i brunst, kan hun nemlig blive ved med at være i brunst, hvis hun ikke bliver parret. Og det er ikke bare lidt irriterende for hende – det kan være alvorligt og i værste fald livstruende. En længerevarende brunst betyder, at kroppen bliver ved med at være påvirket af de høje niveauer af kønshormoner. Det kan blandt andet påvirke knoglemarven og føre til blodmangel og nedsat modstandskraft.
I alvorlige tilfælde kan en ubehandlet, langvarig brunst derfor ende med, at hun bliver meget syg og i værste fald dør. Det er altså ikke sådan en situation, hvor man bare kan tænke: “Så går brunsten nok over igen.”
Derfor skal man som ilder-ejer være opmærksom på brunsten og sørge for, at hun bliver neutraliseret eller får en anden egnet behandling, hvis hun ikke skal parres. Så vores lille Eva måtte afsted.

Hun klarede turen til Dronninglund, operationen og hele balladen – og nu skal hun bare have lov til at komme sig og blive forkælet lidt ekstra.

Sikke en forskrækkelse vi fik i går… 💔

Vores gamle kat Steen blev i går eftermiddags påkørt på Jerslevvej af en lille grå bil, som bare kørte videre, selvom man tydeligt kunne høre braget.

Jeg blev ringet hjem fra arbejde, og derefter ledte vi efter ham i flere timer. Hundene, min mand og søde naboer hjalp med at lede, men uden held. 😢

Til sidst fandt vi ham i det lange græs ved Big Dollar – meget bange, meget forslået og gennemblødt efter det voldsomme regnvejr. Stakkels gamle dreng. ❤️

Heldigvis virker han okay i dag.

En kæmpe tak til vores søde nabo, som ringede og fik fat på os. Det er vi meget taknemmelige for. ♥️

Kør forsigtigt derude – både for mennesker og dyr.

Overtagelsen af omplaceringshunden Dorte

I lørdags fik vi jo vores nye hund, Dorte, som vi har overtaget som omplaceringshund. Vi har været ‘på’ næsten i døgndrift lige siden. At få en ny hund ind i flokken kræver en del, og vi har selvfølgelig selv valgt at tage denne udfordring op.

For Dorte er det ikke bare en ny begyndelse for hende, men også for os som familie. I starten var det tydeligt, at hun var meget sky og forsigtig, og hun skal langsomt lære at stole på os og finde sig til rette i vores hjem. Her til morgen var den første morgen, hvor hun kunne gå rundt i huset sammen med vores hanhund, Jan, uden udfald – det var et stort skridt fremad. Jan har altid haft en stærk tro på, at han er den, der bestemmer, men denne morgen kunne de to endelig bevæge sig rundt, roligt og uden de store konflikter.

Dorte er stadig meget sky, men hver dag ser vi små tegn på fremskridt. Det er fantastisk at se hende logre med halen, når hun ser John og mig – en kærlig gestus, der viser, at hun begynder at føle sig tryg. Hun har også sin helt egen personlighed, og selvom hun er meget knyttet til John, er det helt i orden. Jeg har min egen dreng, Jan. Dorte er dog tydeligt “far-pige”, og jeg elsker at se hende finde sin egen tryghed i Johns selskab.

Keld, vores anden hund, er noget mere afslappet og har hurtigt fundet sig til rette med den nye dynamik. Han er mere “all over the place”, som vi siger, men han er så god til at acceptere nye situationer og skabe harmoni i flokken. Det er tydeligt, at han er en hund, der tager tingene, som de kommer – og hans venlige natur har været en stor hjælp for Dorte, der stadig er lidt nervøs.

Det er kun blevet en uge, men det føles som om, vi har været igennem en hel del sammen. At åbne vores hjem og vores hjerter for en hund, der har haft en svær start på livet, kræver tid, tålmodighed og forståelse. Men det er helt klart det værd. Vi ser allerede de små, men vigtige fremskridt, og vi glæder os til at se Dorte udvikle sig og blive en endnu mere integreret del af vores familie.

Vi er taknemmelige for, at Dorte har valgt os, og vi ser frem til at se, hvordan hun vil blomstre i sit nye hjem. Det er ikke altid let, men det er helt sikkert en oplevelse, der beriger os alle – både tobenede og firbenede.

Tak fordi du læste med på vores rejse med Dorte. Vi håber, at vi kan fortsætte med at dele hendes fremskridt, og måske kan hendes historie inspirere andre til at åbne deres hjerter for en hund i nød. Det er en gave ❤️🐾

Mød Dorte, vores nye Tjekkiske Ulvehund

Mens vi var til fødselsdag hos Phoenix’ far i Klokkerholm, fik vi en besked om et akut tilfælde af en hund, der skulle omplaceres med det samme. Hunden, en næsten samme race som vores Jan, havde lige haft en uheldig oplevelse, da de var blevet “brændt af” og stod nu med en hund, de ikke kunne have mere. Det lød som en situation, vi kunne hjælpe med – så vi tog straks af sted for at få et kig på hende.

Vi kørte til Gandrup i vores lille bil, men hurtigt indså vi, at vi ikke kunne få alting med – hunden var lidt større, og der fulgte også en del udstyr med til hende. Så vi måtte hurtigt vende om og køre hjem for at bytte til den store bil.

Da vi endelig kom hjem med Dorte, en 2-årig tjekkisk ulvehund, stod vi pludselig med tre hunde, som skal finde deres indbyrdes plads i hierarkiet. Vi har Keld, vores erfarne og venlige hund, og Jan, som stadig er i gang med at finde sig til rette, når der kommer nye hunde ind i flokken. Dorte, som tidligere blev kaldt Diamond, fik hurtigt et nyt navn – vi følte, det passede bedre ind i vores flok med Keld og Jan.

Keld er allerede super sød mod Dorte og har taget hende til sig, mens Jan nok skal bruge lidt tid, før det er kærlighed ved første vuf. Men vi er optimistiske og tror på, at det nok skal gå. Det er altid lidt af en proces, når man introducerer en ny hund til flokken, men vi er sikre på, at de hurtigt vil finde ud af det.

Så nu har vi tre hunde, og vi glæder os til at følge deres rejse sammen. Vi er glade for, at vi kunne give hende et nyt hjem, hvor hun bliver elsket og værdsat.

Vi er spændte på at se, hvordan vores nye flok vil udvikle sig, og vi ser frem til mange hyggelige stunder med vores tre skønne hunde!

Vores første Ilderudstilling

Klokken 8.00 stod vi klar til at rykke ind i Melholt forsamlingshus til vores første ilderudstilling. Så spændende, men laaang dag.

Vores første ilderudstilling nogensinde. Det gik over al forventning, selvom vi brugte 16 timer fra vi kørte hjemmefra og til vi var hjemme igen 😅😂 Har virkelig oplevet og lært en masse og mødt en masse skønne ilderfolk og dyr 😍🥰❤️ Vi har haft den bedste dag med Lotus og hendes to skønne ildere Eva og Charlie ♥️
Lotus fik 84,5 ud af 100 point for Charlie
Eva fik 91,5 point ud af 100. Lotus vandt bedste bur udsmykning og 1. plads for dommersekretærens favorit + en masse præmier i lotteriet 😅