En produktiv sommeraften med projekt hundegård 🐾☀️

Der blev ikke slappet meget af hjemme hos os i går aftes – men hold op, hvor fik vi rykket på projekt hundegård!

Vi startede med at få malet alle stolperne, så de er klar til næste skridt. Samtidig fik vi savet træ ud til den terrassedør, der har været i stykker så længe på terrassen. Det er virkelig skønt at kunne se projektet tage form, én opgave ad gangen.

Vi fik også malet hegnet over mod den ene nabo på begge sider. Heldigvis var vi helt enige om farven, så der var ingen diskussioner – vi kunne bare gå i gang. De to fag af hegnet blæste jo ned tidligere på året, så når vi alligevel havde penslerne fremme, kunne vi lige så godt fortsætte og få det hele til at se pænt og ensartet ud.
Det er virkelig motiverende, når man kan se resultaterne af et par timers arbejde. Jeg fik også malet mig selv 😅😂🫣 Godt det er nemt at få af igen 🤪

Når vi kommer hjem fra arbejde i dag, regner vi med at gå i gang med at sætte hegn på selve hundegården. Det bliver nok en af de opgaver, der tager lidt tid. Der skal godt nok mange hæfteklammer i, før hegnet sidder, som det skal. Men heldigvis er vi foran vores tidsplan, og det giver altså lidt ekstra ro i maven.

På søndag kommer ungerne hjem, og så er der for alvor dømt sommerferie hjemme hos os. Vi har faktisk ingen planer – og det føles helt fantastisk. Ingen kalender, der skal passes. Ingen arbejde. Bare sommer, ferie, kvalitetstid og forhåbentlig en masse hyggelige stunder sammen. Behøver jeg at skrive, at vi glæder os helt vanvittigt?!

Der er ikke noget der hedder dårligt vejr!

I fik hentet alt det vi manglede i Nørresundby her i formiddags. Fik lavet det begge hegn færdigt og malet og gjort klar til indgangen af hundeskoven. Det bliver så fedt når det står færdigt og der bliver lagt grus og fjernet ukrudt imellem terrassen og hundeskoven. Elsker at få lavet noget og man virkelig kan se en proces og få vinget noget af 💪 Og vejret var ikke for godt m, men godt nok til at få udrettet lidt herhjemme. Win win!

Ændring af planerne

Det var ellers meningen vi skulle have lavet mere på Projekt Hundeskoven derhjemme, men Jem&Fix var udsolgt af de pæle vi skulle bruge, så vi fik kun to. Vi gik i stedet i gang med at indhegne vores terrasse i baghaven med mere Skagenshegn. Det var også nærmest udsolgt. Vi mangler to fag for at færdiggøre det. Vi fik sat ny, stor låge i bagved. Flyttede den gamle lille låge over til Skagenshegnet og så genbruger vi den ned til baghaven. Elsker genbrug! De fag vi havde sat op i forvejen var nogen, vi havde fået af mine forældre og med lidt maling, var de jo så gode som nye.

Varme dage, strandture og lidt dårlig samvittighed

Hvis I har fulgt med herinde, ved I, at vi havde store planer om at få rykket godt på Projekt Hundegård. Men helt ærligt… den danske sommer har haft andre planer.

De seneste dage har varmen været så intens, at vi simpelthen ikke har kunnet få os selv til at stå og knokle med stolper, hegn og værktøj i bagende sol. Projektet står derfor stort set, hvor det gjorde for nogle dage siden – og det må vi bare erkende.

Til gengæld har vi været ret gode til noget andet: at nyde sommeren. ❤️

Min mand har virkelig forkælet mig de sidste dage. Der har været hjemmespa, massage, lækker mad og kølig rosé på terrassen, mens vi har nydt de lune sommeraftener. Nogle gange er det altså også vigtigt at huske at holde lidt fri og bare være sammen.

Vi fik også nye såisebordsstole her i ugen og de gamle røg på losseren. Sikke det pyntede.

I går pakkede vi Fiaten, to campingstole og tog til Saltum Strand. Med i bagagerummet var sushi og en flaske rødvin, så vi sad og spiste aftensmad med udsigt over Vesterhavet. Det var simpelthen så hyggeligt.

Vi var selvfølgelig også en tur i vandet – faktisk et par gange. Og hvor var det skønt! Vandet var overraskende lunt, og det var den perfekte måde at blive kølet lidt ned på.

Men… nu er hyggen ved at være slut. 😄I weekenden SKAL vi altså i gang med Projekt Hundegård. Vi kommer ikke udenom det længere, hvis vi skal nå i mål.

Og som om det ikke var nok, har vi jo også et par andre projekter, der venter på os: En overdækket terrasse. En ny låge omme bagved. Og havehegnet, som også skal sættes op. Der bliver altså nok at se til de kommende weekender.

Men én ting ad gangen. Først hundegården – og så må vi håbe, at vejret bliver en lille smule mere arbejdsvenligt.

Den bedste sommeraften ☀️


Vi spiste ude i går, og det var simpelthen den skønneste sommeraften. Manden havde tryllet i køkkenet og lavet lækker mad til os. Dertil et par kolde drinks, og så nød vi bare aftenen sammen ude i haven.
Projekt hundegård stod godt nok stille, men planlægningen var i fuld gang. Vi fik snakket om, hvad der skal indkøbes, så vi er klar til næste skridt. Det var simpelthen for varmt til at gå i gang med det praktiske, så det måtte vente til en køligere dag.

Bette missen, Whiskey, er også vokset godt til. Han har mælkebaren helt for sig selv, så han får alt det gode fra missemor. Hold da op, hvor er han blevet en lille basse.

Jeg nyder virkelig også aftenerne og nætterne i vores lille shelter. Der er noget helt særligt ved at ligge der og kigge ud, mens roen stille sænker sig over haven. Og så er det altså en skøn måde at vågne på, når fuglene synger deres morgensang. Det er ren sommeridyl. 💚

Og så har jeg overstået mine 3 mdrs prøvetid på mit nye arbejde. Vildt så hurtigt det er gået.