Sygdom, penicillin og en bil der bestod syn

De sidste to dage har jeg været helt slået ud af en urinvejeinfektion. Jeg har haft virkelig ondt, feber og den der helt forfærdelige, groggy fornemmelse, hvor man nærmest bare eksisterer fra sofa til seng. Det er længe siden, jeg har været så dårlig, og det har virkelig sat mig ud af spillet.

Heldigvis kom jeg hurtigt på penicillin, og det begynder heldigvis at virke. Jeg er tilbage på arbejde i dag, selvom jeg må indrømme, at jeg stadig ikke er helt mig selv. Kroppen er træt, og energien er ikke helt tilbage endnu, men det går heldigvis den rigtige vej.

Midt i sygdommen var der dog også en lille positiv ting. John fik bilen kørt til syn i går, og den gik igennem helt uden anmærkninger. Det var en dejlig lettelse, for man ved jo aldrig helt, hvad der dukker op, når bilen skal synes.

Nu håber jeg bare, at penicillinen får bugt med det sidste, så jeg snart er helt på toppen igen. Indtil da tager jeg én dag ad gangen og glæder mig over, at det trods alt går fremad.

Mixede dage

I går arbejdede jeg hjemmefra pga jeg stadig var lidt småvag og Chili var også stadig hjemme. Hun blev i sengen og jeg fik en del lavet på et større projekt.

Idag arbejdede jeg på jobbet og Chili var i skole. Skønt at komme af sted. Dagen startede med en tur hos tandlægen i Hjørring. En tandrensning og tjek og så var jeg på vej på job.

Da jeg kom hjem var jeg lige hurtigt inde og tjekke op på teenageren og så gik turen til Svømning med Lotus. Måske sidste gang i lang tid. Det kommer jo lidt an på de nye restriktioner om svømningen må fortsætte.

Godt at være negativ

Dagen er gået her på sofaen med dyner

Ja, lige for tiden, er det godt at være negativ. Fik svar på begge prøver her til aften og de var negative. Jeg arbejder hjemmefra i morgen og Chili prøver at se om hun er frisk til at komme i skole i morgen. Vi tager det stille og roligt. Ingen grund til at smitte med almindelig influenza i disse tider.

2 x test i Hjørring

Chili og jeg fik i dag taget en coronatest igen. Chili havde i går begyndt at få det dårligt og flere symptomer på corona og jeg fulgte efter natten til i dag og får det værre og værre. Vi er to små stakler. Simpelthen. Men er glad for vi fik taget op selv i nakken og fik bestilt en tid i dag, så vi kan pleje os selv under dynerne derhjemme her bagefter. Har begge hovedpine, let feber, kvalme, ondt i halsen og jeg en tør dum hoste.