🌸 Festlig Fredag i Fuld Flor! 🌼

Hos os på jobbet er hver fredag noget helt særligt – vi kalder det Festlig Fredag, og i dag var ingen undtagelse!

Temaet denne gang? Blomster! 🌺🌼🌷 Og jeg må bare sige – der blev gået all in! Kontoret har aldrig været så farverigt og… vel, blomstrende.

Der var blomstrede kjoler, skjorter, blomster i håret og ja – det var helt perfekt! 🌸 Selv min cykel blev pimpet i går med blomster. Den lod jeg dog stå hjemme i dag, grundet det truede vejr. Gad altså ikke cykle i regnvejr. Tog i stedet Cabrioleten og morede mig sammen med en kollega over hun også havde hendes med. Så de stod så fint sammen på parkeringspladsen hele dagen.

Selv “fruen her” (ja, undertegnede!) kastede sig ud i det og dukkede op i fuldt flor. Det er næsten umuligt ikke at blive i godt humør, når hele kontoret dufter af forår og ser ud som en botanisk have på speed.

Men Festlig Fredag handler ikke kun om udklædning – det handler om at starte weekenden med et smil, ryste hverdagen af sig og mærke fællesskabet blomstre. Og det må man sige, vi gjorde i dag.

Vi glæder os allerede til næste tema – og hvem ved, måske bliver det endnu vildere?

Indtil da: Hav en blomstrende weekend!

🌼

Aktiv fredag – og et varmt gensyn med Chili og Noah 🍝🧘‍♀️

I dag er der Aktiv Fredag på jobbet – et tema vi har glædet os til her på mit arbejde. En dag hvor vi hopper i det sporty tøj og sætter lidt ekstra bevægelse og energi på hverdagen. Det er fedt at mærke, hvordan kollegerne bakker op om de små initiativer, der gør fredagen lidt festligere. Der er også fælles træning i eftermiddag efter job. Og nu vi er ved det sporty tema: læg lige mærke til det hæklede svedarmbånd, lavet i vores bløde og farverige ANYDAY Comfy-garn!
Jo jo – mor her har selv været i gang med hæklenålen og endda lavet et matchende svedpandebånd… som dog blev hjemme i skuffen, da jeg trillede afsted på arbejde i morges 😅

I går efter arbejde pakkede vi taskerne og tog direkte ud for at besøge Chili og Noah for at spise aftensmad.

Vi havde planlagt at lave mad sammen, og valget faldt på en klassiker: lasagne. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik vendt stort og småt og bare nød hinandens selskab. Tiden med dem mindede os om, hvor vigtigt det er at tage sig tid til de mennesker, man holder af – også når kalenderen er fyldt.

Tak til Chili og Noah for en dejlig aften – I er virkelig savnet, og vi glæder os allerede til næste gang 💛

Festlig fredag på job

Elsker tema på job, og sjov med kollegaerne. Vi har startet op på Festlig Fredag. Og denne fredag var det Glimmer og Glitter. Genialt! Dog knapt så sjovt at skulle ned og handle sådan her efter job. Men sjovt var det. Og svært at få alt glimmer-sjovet af.

Og så var der selvfølgelig Fadbamser da vi havde fri i Design afdelingen 😂😅