“Ung” mand i huset

Der er da ikke noget skønnere at have en “ung” mand i huset til at hjælpe med det forefaldende arbejde på gården. Det er faktisk store ting, at han overhovedet fik lov til at slå mit græs. Det plejer ALTID at være mig, der har stået for denne opgave på gården – og det er noget af det jeg synes er det fedeste arbejde. At sidde og fræse rundt på havetraktoren med musik i ørerne og en øl i den ene hånd. Så kører det. Men han fik lov og øv hvor var han også bare god. Langt bedre end mig faktisk – indrømmet! Jeg skulle ikke engang ud med den lille og tage kanter efterfølgende. Alt var slået perfekt med den store. Imponerende. Måske der er fast arbejde til ham fra nu af. ha ha.

Teenageren og jeg fik også styr på de sidste værelser – så godt som vi nu kunne. Mellemstebarnet har jo en million milliard bamser på sit værelse. Et rent h…….. at komme igennem med oprydning og rengøring. Men det bliver ikke bedre til fotografen – det er sådan vi bor.
Vi fik også set et par afsnit mere af Kastanje-manden. Den begynder at vokse på en den serie. Der er faktisk udemærket.