Det har været nogle lidt underlige dage her de sidste par dage. Alt er ikke gået helt som planlagt. Havde besøg af Dr. Dyr og vores skydeaften blev ikke til noget fordi vi havde misset en annoncering ang. sommerferie! Men vi fik da en god tur til Frederikshavn og op og snakke med Jeanne og besøge Mads. Ungerne synes især det var sjovt at se Mads’ lejlighed. Han har fået indrettet sig så fint. Jeanne var så sød og komme med en Bryllupsgave. Det var virkelig sødt af hende.
I aften har Lotus og jeg planer om at tage på Tøsetur til Aalborg. Bare hende og jeg. Det glæder vi os begge til. Tænker vi sikkert skal have en jordbær milkshake på Carls Jr, som vi plejer, når vi er ude og ose.
Og prøv så lige at se her. Vores kommende hønsegård. JA, det skrider stille og roligt fremad. Men det bliver dæleme også lavet ordentligt. Ikke nogle hurtige løsninger eller springen over, hvor gærdet er lavest. Det er “kvali”!