Så er jeg hoppet i hospitalstøjet og skal nu vente på operation. Så jeg har rigeligt med tænketid og tid til denne status…
Efter et langt sejt år med den ene undersøgelse efter den anden og ventetid på ventetid, efterlader det mig så på operationsgangen idag.
Jeg skal have fjernet min livmoder.
Dette skulle dog være nok til at jeg kan leve et normalt liv igen 🙏
Så midt i min følelse af frygt og manglende overskud, skal jeg alligevel huske at prise mig lykkelig for det hele gik stærkt her til sidst (mit hoved har ikke helt kunne følge med) og det forholdsvis ukompliceret “bare” kan fixes.
Er glad for jeg har min John med mig og han passer på mig. Han er virkelig god for og ved mig.
Nu skal jeg bare have det her overstået og igennem en “lille” helingsperiode efterfølgende – min tålmodighed bliver godt nok sat på en stor prøve 😅🫢😂