Det er ingen hemmelighed…

Nej, det er ingen hemmelighed, at jeg er rædselsslagen for tandlæger. Ikke bare for smerten og dét at ligge i stolen, men også for den økonomiske del. Jeg har syltet mine tandlægebesøg i mange år og når jeg så endelig kom i stolen var det pga. store smerter og var en flad pengepung fattigere, når jeg gik derfra. Der var simpelthen ikke råd til at tage til tandlægen. Og det blev ikke prioriteret særlig højt.

Jeg vil så sige, at efter René er kommet ind i mit liv, har han virkelig støttet mig og hjulpet mig igennem, så jeg nu står her og mangler bare en krone på en enkelt tand og den får jeg lavet i starten af det nye år. Jeg var deroppe i dag, hos tandlægen, helt frivilligt og uden smerter. Fik lavet de sidste småting og mangler nu den dyre og sidste ting, nemlig kronen. Men den skal bare laves og overståes. Og at jeg har fået min gamle tandlæge tilbage, hjælper virkelig også på det. Hun var i Brønderslev før og er nu i Hjørring. Jeg kører gerne det længere for at være hos en tandlæge, der gør mig tryg.

Og jeg er bare så glad for René er der for mig og støtter mig alt det han kan. Tak for ham, tak for dig skat. Ved du læser med!

Da jeg så mødte ind på jobbet det senere, var der lavet nissestreger på mit kontor. Elsker virkelig mit job og de tossehoveder, jeg arbejder sammen med…

Vi har hvert år drillenisse-leg på jobbet og er hinandens drillenisser. Det gælder selvfølgelig om ikke at blive opdaget. En af mine kollegaer havde i går sendt mail rundt med at hun inviterede til Dildo-party. Hold nu kæft, det var sjovt. Det var selvfølgelig ikke hende, der havde sendt mailen, altså fysisk, men den kom fra hende af. Modig nisse.. haha.

Og fordi jeg kørte forbi Hørby på vej til job, så skulle jeg have kage med. Det er en fast regel heroppe, at kører man forbi bageren i Hørby, så skal man have kage med. Jeg købte nok verdens knapt så flotte nissemand-kage. Den smagte herligt, har jeg ladet mig fortælle. Jeg sprang over pga. jeg lige havde været ved bissedoktoren. Jeg synes den ligner lidt en Biskop? ha ha….

Vi fik også sat træk på bilen i dag. Eller det gjorde René, da han havde fri. Virkelig noget af det bedste, vi længe har brugt penge på. 7.000 kr.! Ja, så var det vist også betalt! Men det er bare sådan en nødvendighed at have på bilen, når man bor hvor vi bor – på landet. Vi henter meget foder til dyrene og ellers har vi ikke så store nogle biler, så kan godt bruge trailerpladsen, når det gælder. Så jeg er så glad i dag. Det var en god ting vi fik ordnet! Endnu en ting, der et “vinget af” på to-do-listen!

Leave a Reply

Skriv et svar