Så er det hverdag igen…

En god lang sommerferie er slut, for ungernes vedkommende. 6 uger i alt fik de med mig og deres far. Det er alligevel også lidt og heller ikke mange børn, der rent faktisk får 6 ugers ferie. Lidt positivt er der da ved at være skilsmissebarn. Chili er stadig hos mig. Hun vil fortsætte sin gamle ordning med at være fast hos mig. Det nyder jeg virkelig. Elsker hun er her og samtidigt er det også rart, at man ikke kommer hjem til et tomt hus og vi hygger virkelig om morgenen, hende og jeg. René er jo oppe meget tidligt og kører inden vi står op, for det meste.
Vi har taget nogle ture omkring ejendommen med Keld de sidste par dage. Og her den anden aften fandt vi et stort gevir fra en kronhjort. En kastestang med 12 takker! Den er bare stor og flot!
Phoenix har også fået nyt værelse. Han fik Chilis det gamle værelse og har fået indrettet sig så godt. Vi har flyttet Lotus´sovesofa ind på hans værelse og hans lille seng. Så er der også en overnattelses mulighed derinde ved sygdom eller besøg. Smart. Lotus fik Chilis gamle seng. Der er alligevel bedre komfort i sådan en seng end den gamle 3/4 sovesofa. Phoenix har sovet rigtig fint på sit nye værelse. Faldet hurtigt og nemt i søvn og sovet længe. Så det har været et hit.

Og så er vi begyndt at have honning i vores lille bod ved vejen. Lækkert lækkert! Det er mine forældres topklasse bier, der leverer honning til vores lille bod, indtil vi en dag selv får mod på at få bier.Phoenix kører nu på sidste uge i gips. Det bliver godt for ham, at få det af. Men han har nu været ved godt mod hele vejen igennem og klaret det så flot. Så det har ikke været de store problemer i det med den arm i gips.

I fredags var vi i Aalborg og tune pigernes skoletasker og klædeskabe. Begge tøser fik nyt skole-start-tøj og fik fyldt deres penalhuse med alverdens ting til skolebrug. Ungerne fandt et krus i “Tigeren” til René, som de absolut synes han skulle have. Mor her var lidt utilfreds med størrelsen og farven. hehe. Men det skulle være det! “Tak for at være vores bonus far” står der derpå. Chili købte en ny skoletaske for sine lommepenge – og Fønne købte en Gurli Gris, som han knuselsker og René fik besøgt “sine” gør-det-selv-butikker og mødtes med os andre i centret. Vi havde en god dag i Aalborg, alle mand.
Den sidste uges ferie, er blevet godt brugt. På alle måder. Der har været praktisk arbejde, en hel masse familie-hygge og bare at være derhjemme! Det skal man ikke kimse af. Sove længe, være længe oppe, se en masse familiefilm og spise rå mængder popcorn, vafler og pandekager! Orv… vi har hygget!

Leave a Reply

Skriv et svar