Mosters lejlighed…

Kl. 10 stod vi klar i Ikea med en lang huskeseddel. Vi varmede dog lige op med et par rundstykker og en kop kaffe inden vi gik amok. To timer senere stod vi ved bilerne igen og kørte mod Vrå i samlet trop.

Det tog lidt over 2 timer og så var møbler samlet og sat på plads og vi gik og hyggede med de sidste ting. Ungerne var i vældig humør og Chili tog med Morfar hjem og hentede Moster, så hun kunne se sin nye lejlighed. Så fin den er blevet. Der mangler stadig lidt nips og et par lamper, men dem kommer vi og sætter op i morgen aften, når John har fri.

Morfar gav grillmad og vi spiste det i lejligheden ved de nye møbler. Så nu er de indviet!

Jeg tager med Morfar ud og henter de sidste ting i morgen, mens ungerne er i børnehave og dagpleje. Vi har aftalt vi køber ind til Pasta og kødsovs og så spiser vi i Mosters lejlighed i morgen aften. Det bliver rigtig hyggeligt.

Leave a Reply

Skriv et svar