Var i haven i går søndag og fik en masse skridt i benene. Fik ryddet godt op i haven og flyttet lidt rundt på nogle ting. En masse ture til genbrugspladsen blev det til og mange gåture frem og tilbage. Pyh. Fik fyldt vores bed og krukker med nyt jord – så de er klar til at få plantet nye blomster deri. Jeg fik renset tagrende på “Røvhullet” og sat et lille bord og to stole derned. Faktisk en hyggelig lille spot dernede. Tror vi kommer til at bruge det meget. Trampolinen blev skilt ad og kørt på lossepladsen. Dejligt at få den væk – den fyldte alt for meget og blev heller ikke rigtig brugt. Vi skal til og se på byggetilladelse til Shelter og om vi kan have det der hvor vi gerne vil have det.
Naboen og hans datter kom også på besøg og de små kunne lege lidt sammen imens. Rigtig hyggeligt og dejligt at have legekammerater til Fønne så tæt på.
Vi fik også hentet nyt stakit til indkørslen – langt om længe. Det er så fordelen ved at bo nabo til Jem&Fix – vi kunne gå derover og hente stakittet og løfte det hjem. Savner dog stadig træk på bilen og trailer. Men det er på ønskelisten. Thi hi.