Juleshopping i Friis…

Så smart ser man ud, når man er klar til, at komme på shopping…

John kom for en gangs skyld tidligt hjem igår og vi kunne tage afsted som en familie. Rart! Vi tog lige ud i Citysyd for en kort bemærkning. Der var en gave vi lige skulle have derude og smuttede så i Friis bagefter. Det var fint og vi mangler kun 1 julegave nu. Så Moster, hvad ønsker du dig? he he. Ja, vi mangler kun den julegave til moster. Håber lidt at finde den i morgen fredag eller lørdag. Så skal de gaver altså være i hus.

Vi var lige et smut forbi Burger King i Skalborg. Det var noget ved for ungerne. De fik begge to en kongekrone og var så fine.

Kjole (Købt i H&M) til Lotus

Kjole (Købt i H&M) til Chili

Lotus blev desværre lidt overtræt i Friis og det hele kom til at gå lidt for hurtigt til sidst. Men fik da købt julekjoler til begge tøser. Det blev så Hello Kitty. Surprice?!? he he. Men nægter at købe en bling-bling kjole som de kun har på den ene gang. Disse kjoler kan de også bruge bagefter.

Vi nåede lige hjem til Desperate Housewives. Det var jo sæsonen sidste afsnit! John sad da også og fulgte trofast med – selvom han nok ikke helt vil indrømme det. smiley

Planen i dag er, at ungerne og jeg, skal op til Moster og besøge hende. Det glæder vi os alle til. Det er altid hyggeligt. Vi har været tidligt oppe i dag. Lotus vågnede pænt tidligt. Men vi lå længe og hyggede oppe i sengen sammen med storesøster inden vi begav os nedenunder. Regnen står ned i lårfede stråler og der blæser. Solen er ikke stået op endnu. Det er faktisk pænt trist! Vi vil nu have noget morgenmad og jeg en kop kaffe, så vi kan blive klar til dagen og bare hygge os. Chili har jo juleferie nu! smiley

Leave a Reply

Skriv et svar