Julefreden har sænket sig…

Ja, julefreden har sænket sig over det bette hjem på Nørvang. Min veninde og jeg har fået talt ud. Nu skal det nok blive en god jul. Freden og sneen er kommet og julegaverne er næsten i hus. Denne jul er bare noget helt særligt! Og jeg vil nyde hvert et øjeblik…

Og dog… Så skulle fruen her ud og lege snerydder og så ville den gule ikke starte! Gode råd var dyre. Men desværre ikke meget hjælp at hente. Jeg fik dog laderen sat på og håbede på den kunne nå at lade op til John kom hjem. I stedet gik jeg ud og hyggede lidt om dyrene. Strøede lidt ekstra og fik givet vand – som også er blevet et vældigt projekt med de frostgrader. Heldigvis var vandhanen dækket med termo og vandslangen havde jeg i forvejen puttet ind i vaskerummet, hvor der er varme på – så efter lidt masen og døjen havde dyrene vand. Jeg fik også ryddet to spor, så jeg kunne få min bil ud af sneen og ned efter mine børn. Lasse kom og var sød at rydde vores vej helt og gårdsplads. Det er vi ham virkelig taknemlig for. Det er det man har gode venner og naboer til. De står på spring for at hjælpe, når man har brug for det! Lasse fik også liv i den gule med en booster. Og John sprang på den gule da han kom hjem. Desværre nåede den kun ud på gårdspladsen og så døde den. Hmm.. Ja… Sådan en bunke skrot siger jeg bare!

Leave a Reply

Skriv et svar