Jobsituation – det ser lysere ud!

Har fået midlertidigt arbejde hos Thermex i Hjørring med start 8. juli! Det er SÅ fedt. Det er som grafiker. RIGTIGT ARBEJDE! Jamen I fatter slet ikke, hvor glad jeg er. Selvom det kun er for en tidsbegrænset periode – så er det RIGTIGT arbejde – jeg får løn og erfaring og forhåbeligt er det springbrættet til fast arbejde. Enten der – eller hos et andet firma, som de måske har forbindelse til. Hvem ved. Må tage chancen og se hvad det bringer… Er i hvert fald rigtig, rigtig glad. Endnu bedre er, at Michala arbejder deroppe. smiley Det skal fejres med det gavekort Michala og Kim gav mig i fødselsdagsgave. “Brunch for to”. Har reserveret bord på Møllehuset i Frederikshavn i morgen. Glæder mig! Det bedste ved min jobstart er, at det er selv samme dag som Michala og jeg skal i byen om aftenen. Tror vi får en rigtig skæg dag/aften/nat sammen! Der er i hvert fald noget, der skal fejres. Det er helt sikkert! smiley