Nogle weekender føles længere end andre. Denne har været en af dem, hvor alt bare har kørt på højtryk. Episoden fra sidste uge har sat gang i så meget: samtaler med skole, politi, forældre og SFO. Det har betydet, at hele min weekend har været fyldt med beskeder frem og tilbage, koordinering og bekymringer. Ingen ro, ingen pause – bare konstant aktivitet og tanker. Jeg er træt, brugt og har flere gange mærket, at jeg simpelthen ikke orkede mere.
Midt i alt det tunge lykkedes det heldigvis John at overtale mig til at tage en pause. Lørdag aften kørte vi til Frederikshavn for at høre 8Ball, og selvom jeg egentlig helst ville have trukket dynen over hovedet, er jeg glad for, at jeg kom af sted. Det blev en god aften, hvor jeg kunne mærke, hvordan tankerne langsomt gled i baggrunden, og jeg bare var til stede. Det var tiltrængt
Og igen i dag, søndag, var John sød at tage mig med på tur. Vi kørte rundt, kiggede på loppemarkeder og endte i Løkken, hvor vi sad i solen på Søborg. Det gav ro at sidde dér – bare os to – og få vendt det hele endnu engang. Tankerne slipper mig ikke helt, men det hjælper at få dem ud og delt, i stedet for at de bare kører rundt i mit hoved alene.
Det er hårdt, at en situation kan vokse sig så stor og tage så meget energi. Mit hoved er helt fyldt, og jeg har svært ved at finde plads til alt det andet, som egentlig også skulle have opmærksomhed. Jeg ville ønske, jeg kunne trykke på pauseknappen og bare få lov at trække vejret et øjeblik.