Asaa, vores gamle spot

Nogle steder er bare bedst, når man holder dem lidt for sig selv. Vores yndlingssted ved Asaa Strand kalder vi krabbeøen – og navnet passer perfekt. Her vrimler det med krabber, og det er måske netop derfor, at mange vælger et andet sted at bade. Det gør vi heldigvis ikke, og derfor har vi ofte vores lille paradis helt for os selv.

Et par skønne timer blev brugt med fødderne i vandet, masser af grin og snacks i strandtasken. Selvfølgelig skulle der også afholdes krabbevæddeløb, og i år kunne John stolt løfte armene i vejret som vinder. Hans krabbe var simpelthen hurtigst over målstregen!

Da solen havde fået nok af os for denne gang, gik turen videre til havnen i Asaa. Ungerne blev forkælet med en velfortjent is, mens vi voksne nød noget koldt i glasset og den hyggelige sommerstemning.

Leave a Reply

Skriv et svar