Vinterferie på Djursland

En lidt anderledes, men stadig oplevelsesrig corona-venlig-vinterferie med ungerne og René. Vi lejede en campinghytte på Krakær Campingplads på Djursland og fik set Kalø Slotsruin, Ebeltoft og de to Trolde ved Mørke. Absolut et besøg værd, det hele.

Det er mit 3. besøg på Krakær Camping. Og det er en fin og lille plads. Deres blå hytter er virkelig fine og har god plads indeni, med eget bad og toilet, soveværelse og hems.

Turen ud til Kalø Slotsruin gik fint, med madpakker ved caféen og Fønne gik hele turen ud og hjem. Sej lille mand.

De to Trolde ved Mørke skulle også findes og ses. De var flotte og sjovt lavet.

Vi fik lavet mad i hytten, handlet proviant i Ebeltoft og spillet en masse spil og ellers bare hygget sammen.

Desværre gik mindstemanden og ældstearvingen hen og fik en omgang bræksyge henover natten. Lidt synd. Heldigvis var det op til dagen, hvor vi alligevel skulle hjem igen. Nu ligger de og kommer sig under dynerne på sofaen derhjemme.

God lille ferie på Djursland og bestemt en oplevelsesrig tur, trods Corona og alle de restriktioner og nedlukningen, der er.