Valentins dag…

Jeg havde pyntet lidt op og købt en DVD pakke til manden min samt skrevet et lille kort til ham også…

Jeg fik dyppet nogle jordbær i chokolade, som vi skal have her senere til filmen og har også fundet en flaske Verdi frem. Det bliver godt!

Jeg blev mødt af en meget overrasket mand, der også havde været så sød at købe blomster med hjem til mig! smileyOg så lige et billede fra i eftermiddags, hvor jeg lige var ude med en lille blomst til mormor. Det var godt nok en kold fornøjelse, men jeg er rigtig glad for jeg kom derud og fik lagt blomster….

Chili mener også vi lige skal vise, at hun har fået flere smølfer i dag. Nu mangler hun kun gammel-smølf (ham hun har – er stjernetegnet Vægten og derfor ikke den orginale gammel-smølf) og ham den onde mand derfra. Katten har hun også – men den har hun gemt væk – fordi hun syntes den er ond. he he.. Vi er også blevet enige om, at Chili skal være Smølfine til fastelavn – og hvis jeg får mulighed for det i morgen, smutter jeg lige vej af fætter BR efter kostume, blå-ansigtsmaling og gult hårspray!! Tror altså hun bliver SÅ fin! smiley

Ny uge og Valentins Dag…

Ungerne er blevet sendt godt afsted i børnehave og mor her har fået lidt morgensladder i børnehaven og hos dagplejen. Sidder nu her og lader op til jeg skal til møde med min sagsbehandler på Jobcenteret i Brønderslev. Krydser fingre for de har et job på hånden så jeg kan komme igang igen. Efter mødet vil jeg ud og handle madplan og… arrangere en romantisk aften. Det er jo Valentins Dag – Så manden får selvfølgelig sin livret i aften: Flødekartofler og Hamburgeryg og en god flaske vin bliver knappet op. smiley

Jeg vil også lige en tur vej af Mor og ligge en lille buket i dagens anledning. Det er ved at være længe siden jeg har været den vej forbi. smiley

Bjarne var så sød, at komme med gulerødder til vores heste igår aftes! Og i fredags kom de med friske æg! Altså! 1000 tak for det til jer begge! Så I kan tro jeg gik amok med at lave pandekager. Der er bare ikke noget bedre end friske landæg!

En sød pige, jeg har lært at kende lidt over Twitter har foræret mig et gavekort til Smaahjerter.dk – jamen findes der sødere mennesker? Det varmer virkelig og jeg vil aldrig glemme det. Det skal du vide Anne! Tak tak tak!

Ellers skal dagen bruges på at lave en dejlig Valentins aften! Glæder mig og er lidt spændt på om John også har husket dagen?!?. Thi hi! Det må tiden vise… smiley

Madplan…

Mandag: Flødekartofler og hamburgeryg

Tirsdag: Pasta og kødsovs med ost

Onsdag: Brændende kærlighed

Torsdag: Frikadeller med kartofler, revet gulerødder og brun sovs

Fredag: Bagekartofler med bacon og hvidløg, Kalkuncuvette, baconsalat, flutes, hvidløgssmør, bearnaisesovs. Dessert: Brownie med vaniljeis og friske bær.

Lørdag: Spiser ude

Søndag: Suppe med hvidløgsbrød