God oplevelse…

I dag gik det bare super godt for Lotus i dagpleje. Hun var rigtig glad og tilfreds og i morgen prøver vi at give hende en lang, normal dag dernede. Er så spændt! Og er selvfølgelig på mobilen, hvis det nu ikke skulle gå som planlagt. Er så glad for hun trives dernede. Kom ned og fandt hende legende med Melina inde på værelset sammen med Jonna. Dejligt syn. De hyggede bare sådan.

Jeg nåede en masse mens ungerne var ude af huset. Fik handlet, gjort rent og ordnet hestene. Var også lige en ekstra sød mor og købte en lille smølf til Chili, som hun skal have når hun kommer hjem fra Børnehaven i dag. Tror hun bliver rigtig glad. Det er altså sjovt, at smølferne er blevet et hit igen. Chili er i hvert fald helt tosset med dem.

Lotus er lige oppe og sove sin middagslur. Når hun vågner tager vi ind og henter storesøster. Tror jeg vil have hestene ind her mens Lotus sover. Det regner og pyller-mor her synes det er så synd for dem, at de går ude og bliver våde.. thi hi..

Nå ja.. og så har jeg fået ødelagt endnu en mobil?! Ja tro det eller lad være – men nu er min sony ericcson også gået til. Den vil i hvert fald ikke tænde mere! Så nu har jeg været i skuffen og fundet en æld-gammel mobil – Åh, hvor jeg glæder mig til jeg kan få en ny mobil! Har 1 månede endnu med Call me… Tæller dagene! Skal bare ud af det abonnement…

Madplan…

Mandag: Ungernes favorit: Pølseret med nudler

Tirsdag: Tærte med frisk salat

Onsdag: Wok med kylling, grøntsager, nudler og karry

Torsdag: Boller i karry

Fredag: Oksesteg med bagekartofler, hvidløgssmør, pommes, ærter og bearnaisesovs

Lørdag: Fadkorteletter med ris

Søndag: Pasta og kødsovs med cocktailpølser, champignon og ost

Hverdag igen…

Så blev det mandag. En grå og trist mandag. Ungerne er kommet afsted i dagpleje og børnehave og jeg sidder og nyder roen herhjemme med en kop kaffe. Natten var hård i nat. Lotus vågnede hvert 10. min og var ked af det. Tror muligvis det er tænder, der er på vej. Vi skiftede til at gå ind til hende efter jeg havde været oppe en masse gange. Er dog glad for vi valgte at gå meget tidligt i seng i går aftes – det har da givet en smule mere søvn. Jeg har aftalt med Jonna, at jeg henter Lotus kl. 11 ligesom i sidste uge. Det handler jo om hun får nogle gode oplevelser dernede. Så det passer med hun kommer ned og leger lidt – får sin formiddagslur og lidt at spise og så henter jeg hende. Det er lige hvad hun kan magte af indtryk lige pt. Ok løsning for os alle sammen.

Dagen i dag skal gå, som de fleste andre mandage, med at lave madplan og handle ind til denne. Oprydning er en fast del af hverdagen – så det skal også klares + dyrerne. Ellers vil jeg til at se på et logo, jeg har fået til opgave at lave. Spændende – og har så mange gode ideer i hovedet til logoet! Det skal nok blive godt.

Håber I alle får en rigtig dejlig dag!