Mosters lejlighed…

Kl. 10 stod vi klar i Ikea med en lang huskeseddel. Vi varmede dog lige op med et par rundstykker og en kop kaffe inden vi gik amok. To timer senere stod vi ved bilerne igen og kørte mod Vrå i samlet trop.

Det tog lidt over 2 timer og så var møbler samlet og sat på plads og vi gik og hyggede med de sidste ting. Ungerne var i vældig humør og Chili tog med Morfar hjem og hentede Moster, så hun kunne se sin nye lejlighed. Så fin den er blevet. Der mangler stadig lidt nips og et par lamper, men dem kommer vi og sætter op i morgen aften, når John har fri.

Morfar gav grillmad og vi spiste det i lejligheden ved de nye møbler. Så nu er de indviet!

Jeg tager med Morfar ud og henter de sidste ting i morgen, mens ungerne er i børnehave og dagpleje. Vi har aftalt vi køber ind til Pasta og kødsovs og så spiser vi i Mosters lejlighed i morgen aften. Det bliver rigtig hyggeligt.

Det var en lørdag aften….

Godmorgen derude. Kl. er kun lige blevet 7 her. Det er Johns dag til at sove længe (som det er hver søndag morgen – jeg har lørdag). Lotus vågnede lidt i 6. Gab! Nå men så er vi da oppe og klar til dagens projekter.

Vi havde en rigtig hyggelig aften igår i selskab med Bjarne, Karin og lille Julie. Der blev i hvert fald grinet en masse og bare hygget. Ungerne fik leget på livet løs og ville pludselig gerne i seng og sove. Men de holdte nu godt ud de små. De skulle i hvert fald ikke gå glip af noget. Menuen stod på: Flødekartofler, hvidløgsflutes, oksesteg med hvidløg og majskolber. Desserten blev en chokoladetærte med vaniljeis og flødeskum.

Karin havde lavet disse søde perle-lysestager til mig – og så endda i min ynglingsfarve. De er virkelig bare søde og det er da en gave, der er en tanke bag. Elsker det! Tak for en herlig aften alle 3 og vi håber vi snart kan gøre det igen.

Kl. 10 skal vi stå klar i Ikea i Aalborg. Nu skal vi have hentet alle de ting vi har udset os i Ikea til Moster. John skal samle møblerne, når vi kommer til Vrå med dem i løbet af dagen. Er spændt på om vi husker det hele.. Men, ellers når vi det jo nok en anden dag. Rom blev ikke bygget på én dag – Er det ikke det man siger? smiley