Fredagshygge…

Trods endnu en dag med syge unger og mor her måtte ændre planer et par gange -har vi alligevel “fundet hyggen frem” herhjemme nu. Begge unger er dog gået i seng. Chili kom i børnehaven i dag – men har ikke været helt på toppen. Lidt mut og ked af det dernede. Lotus måtte jeg hente, da jeg var på vej til Zumba – at nu kunne hun ikke mere. Hun begyndte så at tage sig til øret igen og vi måtte så igen tage til lægen. Hun havde også feber og var rigtig ked af det. Er så synd for ungerne, at de skal rammes hele tiden.

John har været inde og leje et par film vi skal hygge med i aften og rødvinen er knappet op! Hygge!

Jeg ser virkelig frem til dagen i morgen. Håber Bitten bliver frisk så hun kan komme med til Party i Vrå. Vi har sådan glædet os! I morgen formiddag skal jeg ud med min veninde Michala. Vi skal på genbrugsjagt i Aalborg! Og så skal vi ind og have Brunch bagefter. Det bliver så hyggeligt. Derefter skal jeg skynde mig hjem og have et bad og gøres klar til at hente Bitten, så vi kan komme op og se Vrå Skole til åbenthus/rundvisning. Kl. 18 starter festen i Vrå Hallen og bandet spiller op til fest! ØJ, det bliver altså godt! John passer ungerne hele dagen og tager op til hans far og mor og hygger. Har hørt de muligvis også skal et smut forbi Mc Donals – Chilis ønske. Tror også de får en rigtig dejlig dag. Og.. indrømmet.. jeg vil nyde en hel dag – børnefri.. Det må man ikke sige.. men det gør jeg alligevel. Jeg trænger til en Gitte-dag!