Har fået et anlæg til dytten + Ikeatur…

Sørme ikke om Anders, fra Johns arbejde, har givet os hans gamle anlæg til bilen! SÅ fedt! Er så glad for det – Det har plads til 6 cder i alt! Glæder mig til at få sat det i, så jeg igen kan høre mit musik i bilen.

Imorgen har ungerne og jeg aftalt vi skal i Ikea med morfar og moster. Vi skal ud og vælge møbler til moster. Det skal nok blive hyggeligt. Håber Chili er ok med det imorgen ellers må vi blive hjemme. Men ville godt nok være hyggeligt, at komme afsted derud! Så vi håber hun er mere frisk i morgen…

Samtalen ved M-TEC…

Er netop kommet hjem fra samtalen med M-TEC. Blev mødt af en masse rare mennesker og følte mig godt tilpas deroppe. Meget spændende virksomhed. Jobbet er virkelig bare så fedt og jeg håber virkelig de vælger mig. Det er bare drømmejobbet for mig. Vil få svar her i ugen. Det er næsten ikke til at holde ud, at vente på… Send mig alt mulig held og lykke. Har brug for lykken vender nu. Lidt held denne vej smiley

Chili er desværre blevet småsyg, igen. Feber, snot, ondt i halsen og hovedet. Hun er meget pylret. Morfar var her mens jeg var til samtale og passede begge unger. Svend Åge kom og “passede” Morfar imens. he he.

Dagen bliver brugt med at hygge med ungerne. Chili har ikke rigtig lyst til så meget. Lotus sover også ligenu og jeg sidder lige og nyder en rolig stund her ved maskinen. Hestene er fodret af – så jeg kan med god samvittighed slappe lidt af. I aften skal jeg have sendt noget grafisk afsted til godkendelse.