Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

30. uge gravid

+ 12 kilo siger vægten og maven vokser ekstremt for tiden. Kan slet ikke følge med smiley
Ikke sært at jeg vokser som jeg gør med den søde man jeg har, der sådan forkæler mig med lækker mad. To gange i denne uge er jeg kommet hjem fra arbejde til det lækreste julemad. Først flæskesteg med det hele og i går andesteg med lækker tilbehør. Han forkæler mig virkelig i denne tid. Det er skønt.

I går var jeg til jordemoder igen i Dronninglund. Alt var som det skulle være. Dog skulle jeg være opmærksom på mine kraftige plukveer og holder øje hvis de bliver regelmæssige – men ellers var jeg i tip top form og Phoenix ligeså. Han blev skønnet til at veje 1200 gram – så det er ikke baby det hele der sidder på maven. ha ha.

Da jeg kom på job havde min nisse gået amok og pyntet op! ha ha. Det er virkelig så sjovt og vi har det så skægt med det heroppe på jobbet her i december. I dag skal vi så gætte hvem vores nisse er. Det bliver sjovt at se om man har været en god nisse selv (og ikke bliver gættet) og om man kan gætte ens egen nisse.

Pigerne tog på ferie tirsdag aften hos deres AG og FP og skal være der helt til i morgen aften. Det er så underligt, når de ikke er hjemme. Bliver godt at se dem igen i morgen, når vi ses til naboerne/bedsternes julefrokost, hvorAG og FP også er inviteret op. Det bliver SÅ hyggeligt! Glæder mig rigtig meget. Birthe har lovet at lave julemad. Mine tænder løber allerede i vand. God måde at skyde en juleferie i gang på, i selskab med de bedste omkring os! smiley

Julestemning…

I lørdags tog vi alle en tur ind til Aalborg midtby, for at se deres juleudstilling på Gammeltorv. Vi fik nogle hyggelige timer til at gå i Aalborg og pigerne fik os overtalt til en tur på Burger King.
En tur ned i det underjordiske “museum” blev det også til. Pigerne synes det var vildt uhyggeligt med alle de skeletter der var dernede i “grotten” – men meget spændende og så kostede det kun 40 kr. at kommer derned for os alle sammen. Et hit! Turen rundede vi af ude i Aalborg Storcenter, hvor vi tog ud for at se deres fine juleudstilling.

Søndag kom HC forbi med en dejlig gave som tak-for-hjælpen med at finde Kenzo. Det var alt for galt! HC havde jo nok fundet hunden alligevel, uden min hjælp – men dejligt han kom hjem, den kære Kenzo. Er i hvert fald glad for gaven også. Mums!

Nisserier på job og julefrokost i SFOen…

På jobbet har vi fået indført Nisserier. Vi skal være nisse for hinanden. Og man må sige her optil den 24. er det gået vidt for sig med drillerier på jobbet. Folk er mistrodiske og hemmelighedsfulde overfor hinanden og der bliver grinet og lavet en masse fis ud af det indimellem. Det er det, der giver ARBEJDSGLÆDE! Ingen tvivl om det! Love my job!
Min nisse har rodet lidt på mit kontor nogle dage, lagt lidt slik og i dag pyntet op til jul. Det er nu hyggeligt – men jeg kan simpelthen ikke gætte, hvem der er min nisse. Ihhh…

Vi smovsede ellers rigtigt i går på jobbet. Vi kom til at snakke om pommes frites og vupti så var der arrangeret en til at hente i frokostpausen. LÆKKERT! Det er noget af det jeg savner fra Thermex af – det var vores hyggestunder med lækker mad og festlige indslag. Det har vi heldigvis også her på jobbet og jeg elsker det!

I går var jeg alene hjemme. John og Chili ville til Aalborg og købe de sidste julegaver og Lotus skulle til Julefrokost i hendes SFO. Men, det gjorde nu heller ikke så meget med en stille aften under tæppet på sofaen. Helbredet er ikke helt i top endnu. Det hjælper dog på det, men døjer stadig med bihulerne og en grim hoste, der trækker tænder ud. Mon ikke jeg når at blive frisk inden jul. Det ville være dejligt. Er glad for jeg trods alt kan komme på job og Phoenix har det fint i maven. Så skal alt sammen jo nok gå.

Status på jobbet = lang arbejdsdag

I går blev en lang dag. Kl. 18.00 vendte jeg snuden hjemad mod Klokkerholm. Vi havde status på jobbet og alle varer skulle tælles op – og jeg skal hilse og sige, at der er mange smiley Men vi hyggede det bedste vi havde lært og blev også forkælet med god frokost og slik ad libitum hele dagen. Vi kunne ikke klage. Jeg var dog TRÆT og øm i hele min gravide krop, da jeg kom hjem. Jeg var ikke meget værd. John var heller ikke meget værd. Han lyder som han er ramt af det samme som mig. Har sagt han SKAL kontakte lægen i dag. Han kan jo få noget for det – det kunne jeg jo ikke pga. graviditeten.

Noget andet er at vi har fået solgt bette Amigo Dancer. Han er kommet hjem til tidligere ejer. Det endte jo lykkeligt! Rideskolen kunne jo ikke bruge ham som rideskolepony – men de synes absolut at han kunne sælges til en rutineret rytter – så helt ubrugelig var han ikke. Vi troede ellers kun der var en vej – og det var slageren. Men det kunne mit hjerte næsten ikke bære – så er ovenud lykkelig for tidligere ejer så min salgsannonce på facebook! og jeg fik en ok pris for ham. Allerede om aftenen blev der sendt billeder af hendes søn der red på ham. Det gik så godt. Efter hvad tidligere ejer har fortalt – så er hun helt sikker på han aldrig er blevet reddet på før vi har fået ham. Så noget godt må vi da have gjort, siden han nu kan rides på, alene, med rytter! Det er altså flot! Jeg sad med tårer i øjnene da jeg så billederne og den video hun havde sendt. Er slet ikke i tvivl om Amigo er kommet HJEM! Han har det som blommen i et æg dernede. Vi skal ned og besøge og prøve nogle af hendes andre ponyer – for at give mine piger blod på tanden til at ride igen. Det glæder vi os til!

Kom også til at købe lidt nyt tøj til Phoenix.Kan mærke jeg glæder mig afsindigt meget til han kommer ud. Han sparker og vender sig rundt nærmest konstant og jeg synes faktisk det er hyggeligt denne gang. Kom til at gå amok på H&M´s hjemmeside og fandt nogle rigtig fine ting til bette-manden. Har ellers haft svært ved at finde noget tøj til drenge, som jeg synes var flotte eller “fede”. Det er lidt nemmere med pigerene, synes jeg. Men mon ikke jeg vender mig til vi skal have en lille dreng.