Før:Efter:
Nu skal den bare tørre og så tørres over en gang mere. Så må vi se hvordan det udvikler sig. Om ikke andet så har den da fået en “ren” overflade…
Det er sommer, det er sol, og det er ….. fredag
Nyder bare det gode vejr fuldt ud! Har fundet cyklerne frem og gjort klar til jeg kan hente ungerne fra pasning. Jeg har pakket Chilis cykel i cykeltraileren og håber på hun gider/kan cykle hele vejen hjem. Ville være sejt gået af hende, hvis hun kan. Ellers må cyklen bare op på cykeltraileren hjem, værre er det ikke.
Jeg har i dag været på rov i Hjallerups Genbrugsbutikker. Har længe været på udkig efter nye cykelhjelme til ungerne. Finn har jo fået en svaghed overfor cykelhjelme og har onduleret to her det sidste stykke tid. Nu ved vi så bare, at cykelhjelmene IKKE skal være inde i bryggerset, hvor han er. Jeg var så heldig, at genbrugen havde to. En lille og en lidt større – Fik begge til 25 kr. Jamen gu’, jeg er så glad. Jeg har også fået købt lidt lækkert ind til noget god aftensmad i aften. Vi skal have Fadkorteletter med bacon på toppen og så ris til. MUMS. En god flaske vin flottede jeg mig også med.
Posten har lige været her med noget lædercreme til vores gamle sofa. Det vil jeg ud og forsøge mig med. Håber meget på det virker og den bliver så god som ny, så vi kan få den ind i stuen igen og få vores stil ‘back to basis’. Det er som om den lyserøde sofa laver lidt stilforvirring, synes jeg. Nu må vi se. Jeg vil da gøre et forsøg. Om ikke andet så har jeg da ikke tabt noget på at forsøge. Sofaen var jo “smidt ud” alligevel. Skal nok lige tage før- og efter billeder af projektet…
Tror Mette og jeg vil ud og lege med de “små” heste i dag. Vi fik jo rigtig blod på tanden i går efter vores grundtræning af hestene. Vi prøver igen i aften, hvis alt går efter planen.
Hyp hyp…
I dag har været en dejlig dag sammen med hestekrikkerne. Først kom Susanne og Lars med alle ungerne og prøvede Jens. Det var nu så hyggeligt og Jens var sød og gik pænt. Der var kun nogle trælse hestebremser, men dem fik vi klasket og videre det gik med trækketurene.
Selv Finn fik en tur…
Chili var sej og red uden sadel.
Da vi blev alene gik vi i krig med at rengøre bilen. Ungerne var søde og hjalp til. Nu må vi så se om Mondeoen kan starte i morgen tidlig. Opdagede lige nu her, at ungerne havde tændt lyst i bilen. Ups.
Efter aftensmaden sadlede jeg Henning op og gik over til Mette med ham. Og gæt så lige hvem jeg mødte derovre? JO, Johns onkel Tonny og tante Linda! De var oppe og hente en kattekilling hos Mette og Lasse. Lille verden! Det gik godt med træningen af hestene hos Mette. Og stor ros til Mette og hendes hest. De klarede det hele så godt. Hovedtøj og “stress-faktorer” gik bare så fint. Pragteksemplar af en hest! Tror ikke der bliver så meget arbejde med den hest. Jeg kom også på ryggen af Henning igen. Dog med Mette som livline – just in case. Jeg rystede godt nok. Det var jo et nyt sted og han var lidt mere oppe på tæerne pga. de andre heste. Men det gik jo godt og jeg glæder mig allerede næste gang til vi skal træne. Tak til dig Mette for hjælpen!
Projekt porte…
Fik malet vores to store porte i dag. Uha da da, hvor er de fine nu. De var godt nok tørstige. Den lille port åd 2 liter maling og den store knap 5 liter. Det var nu ikke så sjovt at male den store port, men med lidt snilde og et bord + stige så kom jeg til tops og fik malet hele porten. Nu må det være arbejde nok for i dag. Har en rideaftale med Susanne og ungerne senere. Så skal der hygges!
Blommetræet…
Vores bryllupsgave har båret frugt – og vi kan i disse dage nyde søde blommer fra vores lille blommetræ.