Blog Image

Familien Berg Foged

Familien består af:

Gitte, Chili, Lotus, Phoenix & René
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Hjallerup, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ida Marie & Steen, Fede Dorit og Erik. Gederne: Marry, Kesse, Elly, Thorvald og Aksel. Rotterne: Rita og Jytte. Hønsene: Sofia, Gerda og de 27 andre. Hannen: (Vold)-Tage. Fiskene og mallen: Rikke, Ronny, Sug-Ellen og de to slørhaler - Huskyen: Keld.+ 8 løbeænder.. 

Projekt sofa…

Hverdagen Posted on fre, august 10, 2012 12:47

Før:Efter:
Nu skal den bare tørre og så tørres over en gang mere. Så må vi se hvordan det udvikler sig. Om ikke andet så har den da fået en “ren” overflade…



Det er sommer, det er sol, og det er ….. fredag

Hverdagen Posted on fre, august 10, 2012 11:36

Nyder bare det gode vejr fuldt ud! Har fundet cyklerne frem og gjort klar til jeg kan hente ungerne fra pasning. Jeg har pakket Chilis cykel i cykeltraileren og håber på hun gider/kan cykle hele vejen hjem. Ville være sejt gået af hende, hvis hun kan. Ellers må cyklen bare op på cykeltraileren hjem, værre er det ikke.

Jeg har i dag været på rov i Hjallerups Genbrugsbutikker. Har længe været på udkig efter nye cykelhjelme til ungerne. Finn har jo fået en svaghed overfor cykelhjelme og har onduleret to her det sidste stykke tid. Nu ved vi så bare, at cykelhjelmene IKKE skal være inde i bryggerset, hvor han er. Jeg var så heldig, at genbrugen havde to. En lille og en lidt større – Fik begge til 25 kr. Jamen gu’, jeg er så glad. Jeg har også fået købt lidt lækkert ind til noget god aftensmad i aften. Vi skal have Fadkorteletter med bacon på toppen og så ris til. MUMS. En god flaske vin flottede jeg mig også med.

Posten har lige været her med noget lædercreme til vores gamle sofa. Det vil jeg ud og forsøge mig med. Håber meget på det virker og den bliver så god som ny, så vi kan få den ind i stuen igen og få vores stil ‘back to basis’. Det er som om den lyserøde sofa laver lidt stilforvirring, synes jeg. Nu må vi se. Jeg vil da gøre et forsøg. Om ikke andet så har jeg da ikke tabt noget på at forsøge. Sofaen var jo “smidt ud” alligevel. Skal nok lige tage før- og efter billeder af projektet…

Tror Mette og jeg vil ud og lege med de “små” heste i dag. Vi fik jo rigtig blod på tanden i går efter vores grundtræning af hestene. Vi prøver igen i aften, hvis alt går efter planen.