Blog Image

Familien Berg Foged

Familien består af:

Gitte, Chili, Lotus, Phoenix & René
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Hjallerup, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ida Marie & Steen, Fede Dorit og Erik. Gederne: Marry, Kesse, Elly, Thorvald og Aksel. Rotterne: Rita og Jytte. Hønsene: Sofia, Gerda og de 27 andre. Hannen: (Vold)-Tage. Fiskene og mallen: Rikke, Ronny, Sug-Ellen og de to slørhaler - Huskyen: Keld.+ 8 løbeænder.. 

Mangler du en julegaveide, så kig her…

For sjov Posted on tors, august 30, 2012 23:42



Det med at svare på SMSér med det samme…

Hverdagen Posted on tors, august 30, 2012 22:36

Nu er jeg kommet ud for en lidt “sjov” historie på Facebook. En gammel veninde af mig lavede en status angående hvor trælst hun synes det var, at folk ikke svarede på de SMSér hun sendte. Der var en, der skrev noget med at det var jo ikke altid man lige var ved mobilen og man måske havde vigtigere ting at lave på dette tidspunkt, hvor SMSén poppede ind. Dette trykkede jeg “syntes godt om” til og vupti – så var både ham, der skrev beskeden og jeg slettet som “venner” på Facebook. OK? Det var vel bare en mening. Vores mening. Min mening. Og så kan man ikke være venner mere, eller hvordan? Kan da godt være det er irriterende at folk ikke svarer med det samme – men hvis det er SÅ vigtigt, så kan man da ringe i stedet for, kan man ikke? Jeg har det princip, at hvis folk vil mig noget, der haster eller KRÆVER
svar, så må de ringe op. Der er jo heller ingen garanti for at sms’en
kommer frem. Så sent som i går sendte jeg en sms, som aldrig nåede
modtageren.



Det er ikke Kongerne af Rømø…

Hverdagen Posted on tors, august 30, 2012 21:49

men Kællingerne af Klokkerholm. smiley
Vi har været en gruppe (ja, lad os kalde os kællinger), der har været lidt på tværs af hinanden over en lang periode – ja, nærmest en årrække. Vi har ENDELIG fået modet til at snakke sammen og vi er klar til at komme videre. Vi skal allerede mødes i næste uge alle sammen til kaffe. Jeg glæder mig! Og denne aften er ikke til at dvæle ved fortiden – nej, vi skal mødes og lære hinanden at kende – på ny. Er glad for initiativet og jeg håber og tror det bliver en hyggelig aften.

———————————————————————————————————–
“Det er lettere at tilgive en fjende end en ven”

William
Blake

—————————————————————————————–

I dag har jeg haft ungerne hjemme. Vi har været på hyggeligt visit hos Susanne og hendes ‘Fine’. Susanne gav os en masse skønt børnetøj med hjem. Det er næsten lige som juleaften – ren spænding og glæde, når man pakker sådanne to poser op. Jeg elsker det! Der var SÅ meget lækkert og godt tøj. Er så taknemlig.

Ellers har ungerne og jeg bare nusset rundt derhjemme og været ude og se til alle dyrene. Kattekillingerne vimser rundt ude i høet og er bare så dejlige. Vi har desværre kun 4 grise tilbage. Tror Fie har lagt en ihjel, desværre. Jeg vil se om jeg kan finde den i morgen, når ungerne ikke er med i stalden, inden den begynder at lugte.

Jeg er mødt på job. Har en lang og sej nat forude. Men, så er der også weekend helt til mandag aften bagefter! Me Like!