Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Festen fortsætter…

Så har vi vist også fået fejret Lotus nok i år. he he. 3 fødselsdage er det blevet til og i weekenden var hele klassen med hjemme. 23 børn. Kun 3 afbud. Det blev en god dag og Lotus havde glædet sig rigtig meget til festen. Vi var så heldige at vi kunne være i Klubhuset i Ørum og vejret var godt. Så kan man ikke forlange mere. Vi valgte at lave Pita til ungerne – dejligt nemt!
Må nok indrømme vi var lidt møre i hovedet lørdag aften. Nu ikke fordi det ikke gik godt – men det er alligevel et stort arbejde med sådan en fødselsdag og så mange børn, at holde øje med. Det summede lidt i hovedet.

Charlotte og Tommy kiggede forbi lørdag aften. Det var hyggeligt at se dem og især Charlotte igen. Charlotte og jeg har jo gået i mødregruppe sammen da vi fik Lotus. De havde også deres skønne dreng med og Lotus og han fik leget og hoppet trampolin ud af det hårde liv. he he.

Søndag stod den på Generalforsamling i ØSF, hvor jeg og Lisa blev valgt som Fitness instruktører – så nu står den på “uddannelse” og “kom-form”. Ja, det bliver spændende! Over middag tog vi i sommerhuset i Hou til eftermiddagskaffe hos Birthe og Svend Åge. Så var den weekend også dejlig godt brugt. Skøn weekend, med masser af gode oplevelser og indtryk må man sige!

Lotus 8 år

Lørdag blev vores lille tussemor 8 år. Hun blev vækket med flag, sang og gaver samt et lækkert morgenbord med alle livretterne.
Lørdagen gik med lidt praktisk og forberedning til den store fødselsdag hun skulle holde i går søndag. Og om aftenen havde Lotus bestemt vi skulle på Mc Donalds i Nørresundby – så det kom vi. Af os fik hun et fedt løbehjul, der kan lave gnister, når hun bremser, playmobil og noget Kinectic Sand. Så hun var bare så glad. Det var ting, hun havde ønsket sig.

Søndag kom hele familien og fejrede Lotus. Hun fik en masse lækkert rideudstyr, Playmobil, cykelsæde til sin dukke og penge så hun kan købe de rullesko, hun gerne vil have. Hun var ikke til at skyde igennem. Vejret var dejligt og vi kunne side ude senere på eftermiddagen og nyde solen, der varmede så dejligt. Børnene legede rundt i haven. Et hit var det især med de to trampoliner.

Påskeferie…

10 dages påskeferie blev det til for mig og ungerne. Deres far har først fri de kommende tre dage – men et par dage samlet blev det da til.
Ferien startede ud med ekstra børn i pasning. Sylle og Bella kom om mandagen – så behøvede de ikke komme i SFO og vi havde bare sådan en dejlig dag. Vi fik sat trampolinerne op og fik hoppet ud af det hårde liv.
Phoenix nød også at vi kunne være så meget ude om mandagen. Der var helt fantastisk godt vejr – og vi var mere eller mindre ude hele dagen.
Phoenix fik også sit første Påskeæg og nød det fuldt ud, som i kan se på billederne. Godt han skulle i bad bagefter. ha ha.. Sikke et svineri – men knægten havde en fest! he he.
Om onsdagen var ungerne og jeg et smut i Rakkeby til frokost og vi fik fixet AGs broderi-maskine – så vi også kunne få Phoenix på dåbskjolen. Bedre sent end aldrig. hehe. Men nu er hans navn kommet så fint på – og kjolen blev puttet i skabet igen til den skal i brug igen.
Torsdag stod den på årets første påskefrokost. Hos bonus-bedsterne i deres sommerhus i Hou. Ungerne fik flotte påskeæg og vi fik travet en skøn tur i solen til stranden. En dejlig dag med masser af god mad og drikke og ikke mindst godt selskab.

Fredag var det påskefrokost i Rakkeby hos far og Annegrethe. Annegrethes børn og børnebørn kom også og vi havde en hyggelig dag deroppe. Ungerne scorede igen et læs påskeæg.

Lørdag kom turen til 3. påskefrokost – hos familien i Elling. Den årlige påskejagt fik vi også ordnet og ungerne scoorede en hel kurv æg til deling. Vejret var dejligt og vi kom også ud og trave en tur, alle mand.

Fik lige stillet kusinerne og de to fætre op til et lille foto. Dejlig flok vi har der.
Øverst til venstre sidder Lotus med Phoenix – Øverst til venstre sidder Chili med lille Gry (som er Lasse og Ann’s den mindste). Nederst til venstre sidder Marcus (som er Maiken og Nickes den store) I midten sidder Mie (Lasse og Ann’s den store) og nederst til højre sidder Milla (Maiken og Nickes den mindste).
Vi var så heldige at få et nyt cykelsæde til Phoenix af hans faster og onkel. Det vi havde var gået i stykker. Det skulle lige prøves det nye sæde. Desværre blev det kun en prøvetur, da vinden stadig er for kold for bettemanden. Men pigerne og John tog en tur til købmanden efter is og fik handlet ind. De var seje!
I går mandage tog vi turen til Blokhus. Vi ville op og se hvalen. Hold da op, hvor er den stor. Jeg var jo ikke oppe og se den, da den lå på stranden – men det var ungerne. De var lige så fascinerede af den nu som den gang. Årets første vaffel is blev indtaget i solen på stranden. Lotus er lidt sær – hun vil kun have vand is. he he. 4 km frisk tur ved Vesterhavet blev det til. Der var næsten ingen vind og man fik da hurtig varmen, skal jeg hilse at sige. Jeg sluttede ferien af med at trave en 6 km lang tur med Keld “omkring ejendommen”. Vi har jo den mest fantastiske natur. Elsker også mine rytterture den vej rundt. Men i går var det Kelds tur og så kunne vi rigtig udforske og gå steder, hvor det ikke er så nemt på hesteryg.

Phoenix startede op hos sin gamle dagplejemor i dag. Hun er blevet rask igen – og vi håber det hele kommer til at gå godt. Phoenix var i hvert fald i hopla og Jonna var så glad for at se ham igen – og omvendt.

Phoenix 1 år

I fredags blev vores lille mand 1 år! JA, 1 år! For pokker hvor er tiden dog gået hurtigt. Synes lige jeg har født ham.
Dagen startede med at fejre Fønne derhjemme med boller og fødselsdagssang og lidt gaver..
Så fik han boller og chokolade kage med til at fejre sin fødselsdag i dagplejen hos Ingrid. Ingrid sendte simpelthen de sødeste billeder af Fønne – der bare råhyggede på sin fødselsdag og fik gaver og endnu mere sang. Han fik en rigtig drenge-bog med store maskiner, der kunne sige høje brum-brum-lyde. Et hit!

Om aftenen tog vi ud og spiste i Sæby, for at fejre bettemanden. Han tog det så flot – selvom det havde været en lang dag med masser af indtryk. Behøver jeg at sige, at han sov fantastisk den nat. he he. Træt bette mand.
Fik lige et pletskud fra aftenen af de tre guldklumper.

Lørdag gik med rengøring og klargør + gymnastik opvisning i hallen. Chili skulle sammen med sit hold, lave opvisning. Og det gjorde hun bare så godt! Vi var meget stolte af hende. AG og FP samt Birthe og Svend Aage kom også og hyggede og så på. Dejlig dag! Jeg fik lavet min traditionelle lagkage, til at have med til det store kaffebord bagefter opvisningen.

Søndag kom hele den pukkelryggede familie til fødselsdag. Lotus havde sammen med sin far bagt chokoladekage og hjulpet med bollerne. Chili og jeg lavede lagkager. Chili lavede en fin lille blå kage til Phoenix. Vi er godt nok ved at være lidt pressede, når vi skal holde fødselsdage for familien – vi bliver jo ikke færre mennesker, kun flere. he he. Men det gik lige. Chili havde også fået lov til at få sin veninde, Bella, med. Det var kun hyggeligt.
Jeg prøvede en ny tyller og fik et lidt skægt resultat ud af det dog. Men meget sjov effekt. Inden i var der jordbær og creme.
Dagen sluttede vi af på det lokale pizzaeri i Klokkerholm.
Behøver jeg at sige, vi er godt brugte i dag? Pyha.. Men sikke en god weekend. Man må sige, at Phoenix blev fejret med manér!