Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Gråt, det nye sort?

Weekenden gik ikke helt stille af for sig. Er nemlig gået hen og blevet træt af at farve håret rødt hele tiden. Er også ved at være træt af krøllerne. SÅ nu skulle der ske noget nyt. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg begyndte at blive gråhåret som 28-årig og har farvet mit hår jævnligt i alle regnbuens farver for at dække udgroninger og grå hår. Og for at holde den knaldrøde farve, skulle det farves hver 4. uge, mindst! og det smitter så meget af på sengetøjet m.m. NU skal der så ske noget nyt. Så ud med den røde farve og en lidt mere naturlig med overgang til det grå blev det til.

Først puttede jeg en god omgang ColorB4 hårfarvefjerner i mit røde hår, for at trække hårfarven ud. Kønt blev blev det, som forventet, IKKE. Men det var der heldigvis råd for.

Og så lige en anden farve overni. Det blev dog ikke helt som forventet. Havde satset på meget mere grå/brun… Men .. ja… Kan være jeg knækker koden næste gang, det skal farves…

Op

I går søndag gik vi en lang tur med hundene op til byen og ned til Møllesøen og rundt. Fantastisk gå-tur-vejr.
Vi fik handlet ind til madplanen til ugen og gjort klar til ungerne kom hjem til os igen. Dejlig søndag.

Hjemmeskole, nu med hele 3 elever

I dag har Lotus sin veninde med hjemme for at have lidt afveksling i hverdagen. Teenageren sidder på sit værelse – så der ikke er for meget uro i stuen. Det har nu været hyggeligt nok at sidde og lytte til tøserne og hvordan de griber opgaverne an. Har fået hørt lidt eventyr i baggrunden – virkelig hyggeligt. Lotus har i hvert fald været super glad for at have veninden med hjemme. Der er blevet grinet og fniset en del.

En sød “nabo”

Vores søde “nabo” kom med lidt mere tøj i dag til mindstemanden. Det var bare så sødt af hende, at komme forbi med det i dag. Dejligt lille afbræk.

René startede dagen ved tandlægen og et visit hos hans søn, mens Lotus og jeg gik i gang med arbejde og skole. René har haft fri i dag og taget lidt til hånde derhjemme. Hyggeligt at have ham vimsende rundt omkring mig, mens jeg arbejder. Ældste arvingen tog op til sin veninde for at være. Lotus er så efter skole kommet ud til sin veninde og være. Så sker der også lidt for hende i disse tider.

Ellers sker der ikke så meget her. Arbejde og skole. Skole og arbejde. Men sådan var det jo også nærmest før. Dog vil jeg sige, at jeg nyder ikke at skulle smøre madpakker og lave lektier om aftenen. Lektierne er nemlig lavet i løbet af dagen, så vi kan holde aftenerne fri.

Sneen er ved at forsvinde. Ungernes iglo har desværre lidt overlast. Den kunne ikke mere. Men den har dæleme også holdt godt og de har fået leget en del deri. Der har regnet i dag og været lidt gråt og trist. Men ud og gå – det har vi været, med hundene, Lotus og jeg. Og også for at få luftet hovederne og for at der sker lidt. Nyder vores gåture. Det giver fornyet energi.