Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Venindetur i Asaa Havn

Min veninde Heidi havde spurgt om vi ikke skulle tage en tøsetur til Asaa, hvor hun så også kunne prøve det der vinterbadning. Hun var mega sej og ‘hoppede’ bare ud i det. Tænker vi nok skal derned igen, snart, sammen.

Vi skålede i ingefærshots efter dyppet 😋

René og jeg var også på vores ugentlige tur til testcentret og fik det hurtigt overstået. Vi rundede Frederikshavn, hvor jeg havde købt en “ny” badedragt til mit vinterbad projekt og derefter tog vi turen til Sæby. Vi skulle lige tjekke ‘Nellemanns Have’ ud og deres shelter og bålhytte. Det var lidt for “by-agtigt” og for “pyntet”. Fint nok til madpakker udflugt, men ikke et sted vi ville overnatte.

Vi blev dog enige om at vi hellere ville gå en tur ved Proffesserens Plantage og smuttede en tur ned til vandet. Det var meget mere os. Det shelter, og pladsen deroppe er simpelthen fantastisk. Jeg har sovet der for nogle år siden sammen med pigerne og deres far, og vi har også været på en date deroppe, manden og jeg. Så er godt kendt deroppe.

Der var så smukt ved vandet. Kunne gå dernede i flere timer og bare kigge på isflagerne og bølgerne.

Vi scorede også lige to Cars racerbaner gratis. En lille og en stor. Og vores håb var at koble dem sammen til Fønne. Manden er derfor gået i krig med at samle projektet.

Tæller ned til vinterferie

Var lidt vag i går og endte med at gå i seng inden otte. Har det dog meget bedre i dag. Underligt hvad der lige var efter mig i går. Var simpelthen så træt og mat. Måske er det vejret? Det var noget anstrengende også at komme til og fra job i går. Så måske man var slået lidt ud. Vejene så heldigvis meget bedre ud i dag. Og dejligt at alt ikke er dybfrossen. Det gør det alligevel lidt nemmere, at give dyrene vand. Dyrene blev fodret af og manden tog Pitaer med hjem fra Alanya og så nåede vi lige et afsnit Taxa, inden jeg gik kold.

En af mine søde kollegaer kom med en masse spil her til vores vinterferie! Gode gamle spil som vi spillede da vi var børn. Dem skal vi have gang i her i vores ferie. Det bliver så godt. Glæder mig sådan til vinterferie.

Er du vimmer der er kommet meget sne

Hold nu op, så meget sne der er kommet på et døgn heroppe i Nordjylland. Det tog mig næsten en time, at komme på job i morges. Men hellere det og man så kommer sikkert frem. Bilen var ellers godt pakket med varmt tøj, støvler og skovl samt varmt kaffe. Så gik det jo nok det hele og det gjorde det.

Min veninde Tina havde været vej i går med en Ridejakke til mig. Den er jeg virkelig glad for. Dejligt at hun tænkte på mig. Og den passer perfekt. Manglede en ordentlig ridejakke og en jakke til at have på i stalden.

Efter aftensmaden i går, kørte vi en tur – bare for at komme lidt ud – sammen med teenageren. Og ellers blev der set Taxa inden dynerne kaldte. Vejret bød heller ikke i går aftes til en travetur.

Mandag og Mexiburgere

Ja, hvad er næsten bedre end Mexiburgere og en god serie sammen med to af de bedste i mit liv. Ældstearvingen og min mand. Vi havde ellers besluttet vi skulle have været ude og trave efter aftensmaden, men der var koldt og snestorm. Så vi blev hurtige enige om, at sumpe videre indendøre. Det skal der også være plads til en gang imellem 😋

Vores egen fastelavnsfest

Vi lavede vores egen lille fastelavnsfest for ungerne og bonusbarnebarnet i dag. Begge knægte blev selvfølgelig Kattekonger fordi de var så bumstærke. De havde en fest 🎊🎭🎉

Tønden hang fint i stalden
Lotus var trukket i sin enhjørningdragt
Mig som Landmand Gunnar
Vores fortabte søn 😂😂😂
Phoenix som en kombi mellem batman og Boss Baby

Jeg fik lavet vandbakkelser med creme og flødeskum og Chili lavede gode gammeldags fastelavnsboller med creme 😋