Personlig blog om alt og intet
Chili og jeg fik i dag taget en coronatest igen. Chili havde i går begyndt at få det dårligt og flere symptomer på corona og jeg fulgte efter natten til i dag og får det værre og værre. Vi er to små stakler. Simpelthen. Men er glad for vi fik taget op selv i nakken og fik bestilt en tid i dag, så vi kan pleje os selv under dynerne derhjemme her bagefter. Har begge hovedpine, let feber, kvalme, ondt i halsen og jeg en tør dum hoste.
Vi fik alligevel holdt lidt Halloween for ungerne, trods alt nærmest var aflyst i år. Vi valgte at holde aftenen med de folk vi har i vores boble og omgåes med til dagligt, for at begrænse spredningen af den trælse virus.
Aftenen startede med at vi gemte os på gården, da Emma og Heidi kom. Fønne skulle give dem brevet ovenover og så skulle de ellers på menneskelig skattejagt ude i staldbygningerne. Uhyggelig musik spillede imens og så var stemningen ellers lagt. De fik sig nogle gode skrig, inden de fandt hele Grev Draculas familie.
Da maden var ved at blive tilberedt, tog ungerne ud på skattejagt i mørket. De fandt en stor pose slik til dem hver.
Aftensmaden stod på indvolde og afrevede fingre. Edderkoppekager, knogler og is til desssert.
Bordet var uhyggeligt dækket op og vi havde faktisk en rigtig god og hyggelig aften.
Vi fik også kørt en tur op til Klokkerholm, hvor vi fik set de andre oppyntede halloween huse, hvor folk også var gået All in. Også ungernes far stod klar med lidt slik så han slap for ballade. Tænker ungerne har fået sig en på opleveren, det virkede i hvert fald sådan. Er glad for vi kunne gøre lidt, når nu halloween var blevet så amputeret i år pga corona.
Beklager min stilhed her på bloggen. Men jeg har lagt syg i 10 dage med lungebetændelse.
Jeg må stole på, at jeg ikke har været smittet med corona ud fra hvad lægerne siger og negative tests. Men jeg har haft lungebetændelse før, og det her har overhovedet ikke været som lungebetændelse, som jeg kender det.
Mine symptomer kom som et lyn fra en klar himmel med tør hoste, lav feber og en smule ubehag i kroppen. Fik henvisning af lægen til test dagen efter.
Først havde jeg almindelige influenzasymptomer. Jeg var enormt træt, havde tør hoste og havde ondt i muskler og led. Og så sov jeg rigtig meget.
Efter et par dage begyndte det at svide og brænde indvendigt. Jeg døjede med at trække vejret. Det føltes som om lungerne blev mast, eller som om der sad en kæmpe ovenpå mig. Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt. Dertil kom feberen også og var en trofast følgesvend.
Efter lidt tid blev det værre. Jeg begyndte faktisk at blive lidt bange. Det føltes som om jeg blev kvalt indefra.
Jeg var flere gange i kontakt med egen læge og lægevagten. Men de ville bare have jeg så tiden an og måtte ringe igen hvis det blev værre… Værre? Hvordan pokker kunne det blive værre? Og mens jeg ventede på svar på coronatest ville de ikke se mig. Der gik over 72 timer inden jeg fik svar på testen, som var negativ.
Tilsidst fik jeg fat i en lægevagt, der udskrev piller mod lungebetændelse, uden at have set eller lyttet til mig. Og fik jeg det ikke bedre, måtte jeg lå ringe til egen læge. Hvilket jeg så gjorde, men igen var der ingen hjælp at hente. Måtte lade pillerne virke og jeg skulle i hvert fald ikke komme ned til klinikken, når jeg var syg!? Til trods for negativ coronatests. Ja, jeg undres…
Nu venter jeg bare på og beder til pillerne virker ?
Har fået det bedre. Har ikke feber i døgndrift mere, og kan bedre trække vejret. Men lungerne er stadig ømme. Har ondt foran, i siderne og bagpå. Er godt træt af det hele.
Ungerne kom hjem til deres savnede far i går onsdag og skal være der til søndag. Så kan jeg også få lidt ro til mit arbejde og tanke energi-kontoen op igen. Det er nu gået rigtig fint med at have ungerne her, men indrømmet, jeg når mere, når de ikke er her. Det giver sig selv. Men har virkelig nydt at have dem hos mig og glæder mig sindssygt til de kommer hjem igen.
René er flittig herhjemme med Projekt-Gedefold. Han bygger og bygger. Det bliver også virkelig fint. Glæder mig rigtig meget til det er færdigt. Så kan folk komme ud og kigge de små kid på folden. Der vil blive klappet et “klappe-spot” ude ved vejen, ved indkørslen, hvor folk kan komme helt tæt på og klappe og give godbidder. Forhåbentligt i næste uge vil mor-gederne og de små komme derud til offentligt skue. De voksne hanner vil blive i hønsegården lidt endnu.
Vi venter på dyrlægen kommer. Han kommer i dag eller i morgen. Jeg har bestilt tid til kastration af Aksel. Vi skal ikke have flere og så skal vi af med de to kastrater vi har og så beholder vi de små kid og Aksel. Så har vi den flok vi gerne vil have. Og de er kælne og menneskesøgende. Dyrlægen kommer i den omgang også med ormekur til alle de firbenene.
Update. Da jeg fik fri fra arbejde var René stadig igang med arbejdet udenfor. Jeg fuldte trop og hjalp med at male.
Vi fik også taget modet til os og fik sat nogle øremærker i et par geder. Det var ikke så slemt og gik egentlig tjept. Besætningsdokumentet blev også opdateret. Så er der styr på det ?
Ja, indrømmet at da de første udmeldinger kom om sygdommen, var jeg også en af dem, der tog det helt roligt. “Det er jo bare en influenza” og “den er ikke farlig for dig og mig”. Men det billede har ændret sig drastisk må jeg sige.
Jeg eller vi her i huset tager det meget alvorligt nu. Det er ikke os, der bliver alvorligt syge, men vi må gøre hvad vi kan for at beskytte menneskerne omkring os og sørge for sygdommen ikke spreder sig mere. Passe på vores job, så vi har en indtægt og et liv efter coronaen. Det er der desværre mange, der ikke fatter en brik af. Deres børn skal ikke kede sig i denne karantænetid og fortsætter ufortrødent med legeaftaler, fødselsdage m.m. selvom rådene pt. er at begrænse al form for kontakt med hinanden.
Selv har vi aflyst Fønnes 3 års fødselsdag og Renés runde fødselsdag. Og jeg skal arbejde hjemme og holder ungerne i huset hjemme, når jeg får dem hjem fra deres far. René skal passe hans job og træde til, hvor der er brug for ham.
Er træt af at folk der ikke lytter til anbefalingerne, fordi man måske keder sig. Er træt af de har deres egen fortolkning af, hvad de har læst eller hørt et sted og selv laver deres egne regler med hvad de mener kan passe eller ikke kan passe.
Hver gang man sætter sine egne behov først, er man med til at trække sygdommen og situationen ud. Det er kedeligt at sidde derhjemme. Men tænker vi alle overlever de 14 dage eller 2 måneder det måske kommer til at tage.
Jeg håber (og er nok lidt optimistisk at tro) at det er ovre om 14 dage, men håber virkelig folk omkring mig vil tage sig sammen og tage det hele seriøst.
Vi bliver i hvert fald hjemme her og skal ikke have besøg af nogen af respekt for os alle sammen og hinanden.