Corona venlig Halloween

Vi fik alligevel holdt lidt Halloween for ungerne, trods alt nærmest var aflyst i år. Vi valgte at holde aftenen med de folk vi har i vores boble og omgåes med til dagligt, for at begrænse spredningen af den trælse virus.

Aftenen startede med at vi gemte os på gården, da Emma og Heidi kom. Fønne skulle give dem brevet ovenover og så skulle de ellers på menneskelig skattejagt ude i staldbygningerne. Uhyggelig musik spillede imens og så var stemningen ellers lagt. De fik sig nogle gode skrig, inden de fandt hele Grev Draculas familie.

Da maden var ved at blive tilberedt, tog ungerne ud på skattejagt i mørket. De fandt en stor pose slik til dem hver.

Aftensmaden stod på indvolde og afrevede fingre. Edderkoppekager, knogler og is til desssert.

Bordet var uhyggeligt dækket op og vi havde faktisk en rigtig god og hyggelig aften.

Vi fik også kørt en tur op til Klokkerholm, hvor vi fik set de andre oppyntede halloween huse, hvor folk også var gået All in. Også ungernes far stod klar med lidt slik så han slap for ballade. Tænker ungerne har fået sig en på opleveren, det virkede i hvert fald sådan. Er glad for vi kunne gøre lidt, når nu halloween var blevet så amputeret i år pga corona.

(U)hygge på den gode måde

Vi har lavet klamme fingre i dag, traditionen tro. Det er vel Halloween! ?

Det blev ellers til en kort dag på job. Blev ringet op af børnehaven at knægten havde fået et sår i ansigtet pga et fald og muligvis skulle limes. Jeg tog med det samme fri og på vejen hjem, fik jeg ringet til lægen. De sagde vi bare skulle komme så snart vi kunne. Fønne var sej og tog det hele i stiv arm.

Så dagen i dag blev lidt anderledes, end vi havde håbet på. Men vi har fået hygget og laver lidt halloween (u)hygge.

Lotus har i skolen lavet en rigtig fin filt edderkop som i hvert fald skal være en fast del af halloween oppyntningen fremover. Hvor er den altså fin. Er mega stolt af hende.

Og så var det en stor dag i dag. Puslebordet er blevet “smidt ud” fra badeværelset. Det er vildt. Nu har jeg ikke blebørn mere ?

Så skal vi bare have smidt bleerne ud eller givet til en som stadig kan bruge dem ??

Søndag i (u)hyggens tegn

Ja, der har været lidt regnfuldt i dag som gjorde vi hyggede lidt ekstra i dag, samtidig med vi fik ordnet lidt på gården i stille og roligt tempo. Fik også vinterdæk på bilerne og der blev hygget lidt ekstra om dyrerne.

Fik også pyntet lidt mere op til halloween. Vi glæder os til en (u) hyggelig aften i næste weekend.