Fedtetillæg…

I går aftes bestemte vi (John og jeg) os for at vi ville bage. Så vi bagte kage til mit arbejde og John bagte dejlige grove boller til madpakkerne og morgenmaden. Hyggelig torsdag aften mens ungerne var i klub. Håber da kagen giver lidt fedtetillæg på jobbet?!?! haha

Onsdag holdt Lotus og jeg fri. Lotus skulle til specialundersøgelse og scannes igen. Vi skal have tjekket hendes blære og endetarm. Hun døjer rigtig meget med at tisse om natten i sengen og har også mange uheld om dagen. Rigtig synd for hende. Men nu har vi endelig fået medicin for det. Noget hormon som skal hjælpe hende og som hun ikke danner endnu. Vi krydser fingre for det virker!

Noget andet er, at det ikke går så godt med Amigo på rideskolen. Han var desværre blevet sparket af en stor hest og havde fået en ordentlig flænge og er faktisk halt nu. Nu går vi bare og venter på han heler, så de kan få lov at prøve at ride på ham. Men det tegner ikke så godt, når nu han ikke kan enes med de andre på rideskolen. Han kan jo ikke rigtig få enefold sådan et sted. Vi må se. Jeg venter i hvert fald spændt på en opdatering fra rideskolen. Nu har han været der i 2 uger.

Spejderhygge og spejderbal hos Dannerhøj Spejderne i weekenden..

I weekenden var vi til 50-års jubilæum ved Dannerhøj Spejderne. Det var en god dag, med masser af spændende aktiviteter og selveste borgmesteren fra kommunen kom på besøg også.

Til aften var der spejderbal i laden og helstegt pattegris fra Tylstrup Slagteren! Det var det rene mums.
Og selvfølgelig var der flere mærker, der skulle syes på efter sådan en weekend. Det tog vi i stiv arm og fik syet på søndag eftermiddag. Så er begge tøsers skorter Up To Date igen..

Tøsehygge mens far var til romsmagning…

I går efter arbejde tog jeg min svoger med hjem fra Syvsten. Han og John, min anden svoger og en kammerat skulle til rom smagning hos Michael i Aalborg. Svoger og jeg hentede John og pigerne og drønede så hellers til ViSa i Aalborg, hvor de først skulle spise aftensmad.

Pigerne og jeg satte kurs mod Aalborg Storcenter. Pigerne skulle have nyt vintertøj og det fik de. Nye jakker, støvler, huer og vanter blev det til.
Chili fik også lavet ny nøgle til huset. Det har været et længe ventet ønske, nu da hun selv tager direkte hjem fra skole. Ork, så stolt hun var over sin helt egen husnøgle!

Vi fik nogle hyggelige timer i Aalborg Storcenter og de fik da også narret lidt legetøj ud af mor her. Jo jo, det var en rigtig pigetur! De var glade. Vi sluttede af på Mc Donalds – godt forspiste!