Navn til baby i maven er ved at drive os til vanvid…

Tror desværre ikke at andre tænker over, at det kan være sårende, når andre ikke synes som navnet som man har brugt måneder på at finde og blive enige om. Og selvom folk ikke kritiserer det direkte, kan en lille respons gøre ligeså ondt.

Så sent som i dag kom der en og sagde: “NEJ, det kan I bare ikke mene” og en anden kom sågar og sagde: “Jamen Johan er da meget pænere”. Der er mange søde navne, ja – og mange almindelige navne, ja. Men vores børn hedder ikke søde og almindelige navne. De skal være lidt specielle og unikke.

Jo mere folk stritter imod navnet, jo mere får vi lyst til at kalde vores søn det navn vi har valgt Ja, det får pludselig omvendte reaktion. Jeg har ikke været så bundet op på navnet Phoenix – før nu. Nu kan han ikke hedde andet, med de reaktioner vi har fået. Vi elsker navnet – og betydningen bag.

Vores kommende søn skal hedde Phoenix Norman Berg. Væn jer til det smiley

Helt i hundene…

I går mandag – stod den traditionen tro, på hundetræning med F-holdet. Altså det hold jeg selv går på med Keld. Næste mandag har vi sidste træning og så siger vi farvel og glædelig jul til hinanden og trænerne. Vi skal alle videre. Trænerne skal have nye hold og Keld og jeg rykker op i C-klassen. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Han har rykket sig meget den bette mand.

Jeg selv skal over og træne det ny e F-hold, hvilket jeg glæder mig utroligt meget til. Det
bliver spændende at lære fra sig med det man lige selv har været igennem selv med Keld. Og så er det jo mit gamle hvalpehold, hvor jeg har fundet nogle rigtig søde og sjove mennesker jeg bare klinger med. Det er skønt.

Der blev julet i det bette hjem…

Vores forlængede weekend blev brugt fuldt ud. Fredagen startede vi med at tage med begge piger i skole. Her startede vi med julesange i gymnastiksalen for alle dem i indskolingen. Altså 0., 1., 2. og 3. klasse. Børnene sang forskellige sange i deres “klasser”. Ork, så søde de alle var. Herefter gik vi i klasserne, hvor vi fik forskellige opgaver til juleudsmykningen. Det var bare så hyggeligt og Chili og jeg fik lavet en masse fint julepynt i 3. klasse. John og Lotus var i gang i 0. klasse. De fik også produceret en masse fine ting. John var i hvert fald kreativ, har jeg hørt.

Skolen sluttede kl. 11.30 og så tog vi hjem og fik lidt lækker frokost. Lotus blev hentet af reservebedsterne ved 16-tiden og Chili skulle til veninde-fødselsdag i Søparken kl. 17.00. Da Chili skulle hentes, kørte vi hende til Hou, hvor Lotus var sammen med reserverne i sommerhuset. De skulle nemlig på weekend dernede med dem og lave juledekorationer. Efter en hurtig bid mad og kaffe drønede John og jeg til Aalborg ved 22-tiden. Der var nemlig black Friday og en masse gode tilbud, vi ikke kunne sige nej til. Kl 01. vendte vi trætte hjemover og en del fattigere. Vi købte vores fælles julegave til hinanden. Nye gardiner og lameller til stuen. Nøj, det pyntede! Vi valgte at købe sorte gardiner denne gang. Vi har en plan med stuen og denne del var første etape af en lang renovering. Må sige det var en spøjs oplevelse at rende rundt i Bilka ved midnatstid – der var faktisk mange mennesker. Men en helt anden ro over folk. Faktisk var det ret hyggeligt.

Lørdag skulle vi ned til ungerne i sommerhuset. De havde nemlig brugt hele formiddagen sammen med reserverne på at samle ting fra skoven til dekorationer. Vi ankom til frokost og derefter gik vi i krig. Og sikke mange dekorationer vi fik produceret. Det var helt vildt.

En god og frisk gåtur på stranden blev det også til, selvom bedsterne og ungerne havde været ude og gå 3 km tidligere på dagen. Elsker de lange gåture nede i Hou. Selvom man kender ruten, så er der altid noget nyt at se.

Vores husnisse flyttede også ind her mens pigerne var væk. Det er lidt hyggeligt, selvom jeg ikke tror helt på, at de tror på det. Men de kan godt lide ideen om at der sker drillerier i huset og der kommer pakker i sokken hver advent.

Søndagen blev brugt på at pynte op til jul på Nørvang. Pigerne og jeg fik lavet adventskrans og lavet peberkagehus mens John hængte gardiner og lameller op i stuen. Peberkagehuset blev rigtig fint – selvom Lotus spiste skorstenen inden vi fik den “limet” på med glassur og bagsiden af huset ikke fik chokoladeknapper på taget som pynt – for dem havde Lotus også tyndet ud i. ha ha. Der blev også tid til æbleskiver inden vi skulle i kirke. Kirken holdte Adventsgudstjeneste i Hellevad Kirke, hvor spejderne skulle tænde juletræet udenfor efterfølgende. Det var bare super hyggeligt. Spejderne kom ind i kirken med små lys, de selv have lavet til spejder i forrige uge og stillede dem op som et lille juletræ ved alteret. Det var en kort gudstjeneste – men det var også godt, for de utålmodige små børn. Uden for blev der sunget og spillet julemusik og spejderne drønede rundt om træet og sang: “Nu er det jul igen, nu er det jul igen….”

Efter kirken kom vi hjem til andebryster med hele svineriet. Det var lækkert og det var en god afslutning på en i forvejen god weekend!

Klippeklistredag…

I morgen fredag har John og jeg taget fri. Der er klippeklistredag på Klokkerholm skole. Det bliver bare hyggeligt at skulle med ungerne i skole. De glæder sig lige så meget som vi gør. Det bliver også rart med en fridag.

Hvalpehold2 er ved at lakke mod enden. Vi har juleafslutning den 10 december med hvalpeprøve og det hele. Det bliver spændende at se om vi som trænere har kunne lære dem noget. I mandags var vi til trænermøde i DCH Dr.lund, hvor vi skulle planlægge næste års sæson. Ingen barsel til mig. Ikke som sådan. Jeg bliver træner 3 på et hold – så er jeg ikke så afhængig af at skulle komme hver gang. Jeg bliver en reserve. Det har jeg det helt fint med, da folk jo betaler for at gå på holdet og ikke vil være tjent med en træner der føder lige midt i det hele og ikke kommer pga. baby m.m. Troede ellers de helst så jeg holdte barsel – men vi blev enige om at jeg nok ikke kunne holde mig væk alligevel. Jeg er jo uddannet træner nu og i princippet skulle jeg have mit eget hold her efter jul, men det er omstændighederne jo ikke lige til – så vi fandt en god løsning for alle parter.

25-ugers undersøgelse…

I går var jeg ved lægen til 25-ugers undersøgelsen. Alt var som det skulle være. Hun skønnede Phoenix til at være godt over gennemsnittet. Så en stor dreng vi venter os… smiley Vi snakkede lidt om min begyndende bækkenløsning og råd hertil. Mange af dem siger sig selv – slap af Gitte – hop ikke rundt, sid ikke med benene over kors og hop ned af de høje støvler. Men, ja – lettere sagt end gjort. Tager det stille og roligt og lytter til min krop hvis den brokker sig. Har lige haft 3 dage på langs pga. en alt for aktiv weekend. Det giver bagslag.