Weekend i sommerhuset

Denne weekend blev brugt i sommerhuset i Hou sammen med vores venner: Bitten og Jørgen samt deres to skønne unger, der leger fantastisk med vores piger. John og jeg tog i sommerhus fredag aften og fik gjort lidt klar, handlet ind og ladet lidt op til weekendens hygge. Vil gerne indrømme vi sov på sodaen inden kl. 21 fredag aften. Godt trætte var vi – især John efter hans første uge på det nye job. Det er hårdt at vende om på nat og dag igen. Ingen tvivl om det. Lørdag eftermiddag ankom familien Adamzig og vi fik en hyggelig lørdag og søndag sammen med dem. Vi var hjemme igen over middag igen søndag pga. vi havde en aftale med en, der kom med hans campingvogn til opbevaring.
Eftermiddagen brugte jeg desværre på langs. Er desværre begyndt at døje med bækkenet og alt for mange ømme plukveer. Men efter et par timers ro, havde jeg det fint igen. Må til at lære at lytte til min krop, når den siger fra.
John hentede grillmad til aftensmad og vi lavede biograf-aften i stuen og fik hygget de sidste timer af weekenden. Weekenden gik desværre alt for hurtigt og blev desværre også brugt på en masse spildte tanker ang. ting der fylder ALT for meget i forbindelse med det frivillige arbejde. Må sige, trods hygge med venner, at tankerne har kredset meget om hvad der er værd at bruge kræfter på fremover og det vist er tid til at drosle ned og bare sige “PYT” og indrømme jeg ikke har tid og kræfter til at være alle steder på en gang og vælge hvad der betyder mest for mig. Har også et bette liv i maven jeg hellere vil tænke på og passe på, må jeg nok indrømme.

Det der med graviditet…

Ja, nu siger jeg nok noget som man ikke må sige – men! …. Here it comes!
Det der med graviditet og ikke være særlig stor fan af det. Pyha. Jeg må indrømme jeg synes det er pænt trælst at være gravid. JO, det synes jeg. Vægtøgning, ALT vokser jo!, man er forpustet over det mindste, bredere hofter, ondt i skroget (begyndende bækkensmerter) og alt det man skal undvære i de 9 måneder. Glæder mig dog ufatteligt meget til målet, at vores lille ny kommer til verdenen. Ingen tvivl om det. Og jeg prøver virkelig også at tage mig sammen og prøve at nyde denne (sidste) graviditet – for det er jo en fantastisk ting at gå rundt med et lille liv inden i en – det må man sige, selvom man til tider er en smule forfængelig. Har dog forkælet mig selv lidt med nyt ventetøj, trøjer, bluser, bukser og en ny smart ventejakke. Må sige vente-moden er blevet bedre siden sidst jeg var gravid for 6 år siden dog! Et hit!

Noget helt, helt andet er, at vores nye hane. Er død. Nu for alvor! Ja, hvad er nu det for noget, tænker I nok? Vi fik jo en ny hane og lukkede den sammen med vores høns. Efter to dage var han pist væk og der lå en kæmpe bunke fjer i standen, hvor de går. Hmm.. Underligt hvis ræven har været igennem to lukkede døre – så mistænker lidt en mår, eller en mink for balladen. Der gik så yderligere to dage og sørme om hanen så ikke dukkede op igen?!?! Helt forpjusket, uglet og haltede på det ene ben. Hmm, meget underligt! En dag mere gik og vi fandt ham død i hønsehuset, uden en skramme (ikke vi kunne se i hvert fald) og ved siden af ham lå en død høne? Fatter ikke lige hvad der sker i det hønsehus. Underligt er det i hvert fald. Og lidt halvskummelt!

En weekend i selskab med gode venner…

Fredag startede (næsten) traditionen tro ud med stjerneskud hos naboerne. Det er altid så hyggeligt. Lotus’ veninde var hos naboen og kom over og legede – så det var jo ren win-win.
Lørdag havde vi inviteret vores gode venner: Birgitte & Peter + Hans Christian og Pernille til aftensmad. Nøj, det var godt at se dem igen og hvor var det en dejlig aften.

Søndag kom en mand med en bobcat, som vi havde lejet. John ville have muget ud hos hestene og det fik han dagen til at gå med. Chili skulle til fødselsdag i Aalborg Zoo og var væk det meste af dagen, så Lotus og jeg tog til Syvsten på Loppemarked. Vi kom hjem med en billige tremmeseng til lille Ib og lidt legetøj til Lotus. Vi tog på handletur i Sæby og lavede en tur ud af det. Stille og rolig søndag. Jeg døjede lidt med plukveer i går søndag, så da vi kom hjem, blev resten af søndagen tilbragt på sofaen for at få lidt styr på plukveerne og den ømme mave.

John var lidt spændt her til morgen. Han havde jo første arbejdsdag på sit nye arbejde i Hjallerup, hos Hosta. Håber og tror det bliver rigtig godt for ham, ja os alle sammen. I hvert fald dejligt at have ham hjemme hos os om aftenen og natten nu. Selvom man lige skal vænne sig til hans snorken igen. Hi hi.

Lidt nyt under solen…

Lidt nyt sker da der i det bette hjem. John starter på nyt job pr. 19/9 og kommer derved tættere på hjemmet. Han skal arbejde inde i Hjallerup på Hosta!! Det bliver så godt for vores lille familie, at få far hjem om natten og han også bliver lidt mere frisk. Det er hårdt at arbejde nat, ingen tvivl om det!

Weekenden startede hos naboerne over en kold fyraftensdrik og så hentede vi pizzaer i Hjallerup. Vi havde lånebarn også, og det faldt i god jord med sådan en omgang pizzaer. I weekenden fik vi også masseproduceret hyldebærsaft. 11 liter blev det til i år og vi var endda lidt for tidligt ude. Ikke alle bær var modne, så der var langt imellem vores gode plukkesteder. Men vi fik skrabet nok sammen til en masse lækker saft.

Søndag tog vi op til en gammel klasseveninde og hentede en ny landhane. Vores Ejner døde desværre i sidste uge af alderdom. Så nu har vi fået lille Helmut. Helmut Junior som han hedder efter sin far. Helmut er ikke så gammel og er lidt klejn i det – men han skal nu nok blive en stor og prægtig hane, når han bliver rigtig voksen. Derefter tog vi op til min far og Annegrete med en lækker jordbærtærte og der var Louise og Jens der også – så vi fik nogle hyggelige timer sammen deroppe. Dejligt at se at Annegrete har det godt. Hun har været igennem nogle frygtelige dage men er nu igennem det og er “fritstillet” og kan se fremad. Vi er så glade og lettede!

I dag er jeg 15+0 uger henne og er i 16. uge. Det begynder at kunne ses rigtigt nu og jeg tror også jeg er begyndt at mærke lille “Ib” sprælle rundt nu, når jeg slapper af i en stille stund. Så hyggeligt!

Reception og Djurs Sommerland

Fredag den 26. august var en stor dag på job. Vi skulle nemlig indvie vores nye domicil på Kjeldgaardsvej. Det var en skøn, men lidt hård dag. 130 gæster kom i løbet af dagen med gaver og spiste med til frokost. Om aftenen var der stor fest for 80 gæster med spisning, fest og hygge, hvor John også havde fået fornøjelsen af at blive inviteret med. Vi havde en god aften, men havde i baghovedet at vi skulle tidligt op om lørdagen.
Lørdag tog vi til Djurs Sommerland med Johns arbejde og havde den mest fantastiske dag dernede. Må altså sige vi er blevet lidt fan af Djurs Sommerland i forhold til Fårup. Der er virkelig noget for alle, der er god plads, billigere mad og bare flot og dejligt!

I morgen tager jeg med chefen til Elektronik messe på Fyn og er der hele dagen. Glæder mig og ser virkelig frem til turen og glæder mig til at se de kollegaer, der i forvejen er dernede og viser fanen frem!

Og så vil jeg da lige blære mig lidt med mit første DMT katalog. https://issuu.com/dmtonline/docs/dmtonline_katalog_2016
Min lille baby, som var mit første projekt hos DMT. Det er altid noget særligt, når tingene kommer fra trykkeren og man holder det i hånden.

I lørdags tog Chili og jeg på shoppetur til Aalborg alene. Jeg manglede ventetøj, da det begynder at stramme lidt om maven det tøj jeg har i forvejen og Chili manglede nyt gymnastiktøj. Nu begynder der at komme lidt mave på – det er rart, så man ikke bare ser småfed ud. ha ha.
Vi hyggede i Storcentret og fik lidt let frokost og osede ellers bare rundt. Man kunne se på Chili at hun virkelig bare nød lidt alenetid og det bekræftede hun også bagefter på vej hjem i bilen. Det er med at huske at nyde dem, også hver for sig.