Så blev årets julekort sendt ud til venner og familie. Glædelig jul alle sammen…
De sidste julegaver er indkøbt…
I dag tog vi en tur til Aalborg. Vi skulle ud og hente sådan en lednings-dims til vandrøret i stalden, så det ikke fryser til mere og så ville vi også lige have købt de sidste to julegaver. Ungerne fik os overtalt til at tage i Toys R Us og vi fik oset lidt rundt derinde og mødte Camilla og hendes mand samt søde lille dreng. Dejligt at se dem igen. I Bilka mødte vi Michala og Kim – det var dejligt at se dem og vi fik en hurtig lille snak. Svigerinde-Ann og hendes mor mødte vi også. Andre havde vist fået samme ide som os med at købe julegaver.
Traditionen tro, når vi er på farten, så endte vi på Mc Donalds! AG og FP kom også lige hurtigt forbi og kiggede på den gule traktor. A magiskGse fingre fik liv i dyret og fik skiftet filtre på svinet. Nu kører den – ubeklageligt! Tak morfar! John fik også skiftet dæk på fiaten – Nok lidt tiltrængt med vinterdæk, synes I ikk? Svend Aage kiggede også forbi og kunne også lykønske AG og FP, der er blevet forlovet. Det er vi rigtig glade for på deres vegne.
I går var der julehygge i dagplejen og Lotus havde besøg af sin AG og FP samt sine bedster. Det var en hyggelig eftermiddag.
Lotus var meget glad og tilfreds hele eftermiddagen og meget glad for gaven fra julemanden. Hun fik en stor godtepose med slik og en lille Peter Pedal-bog.
Om aftenen gav Lasse og Mette aftensmad. Det var bare skønt. Mette lavede en rigtig god gløgg – Den glæder vi os til næste søndag, hvor vi skal på juletræs-jagt. Har en plan om at tage gløgg med på termokander, så vi kan holde varmen, når vi skal ud og skove et træ!
Jeg har også fået sendt julekort ud i dag – langt om længe! Har haft dem klar længe, men har bare glemt dem.
Jeg sidder på job nu, men har sørget for lidt til hyggen i aften/nat. Slik er købt og jeg har lejet film som jeg kan hygge mig med. John sidder derhjemme og hygger med hans eget slik og film. Glæder mig til at komme hjem i morgen tidlig – så skal vi hygge med morgenmad sammen inden jeg skal ud og sove.
Sne, sne og mere sne…
Elsker sne – men elsker ikke de problemer den og kulden skaber. Det hele bliver lige lidt mere besværligt, når kulden kommer og fryser alt til. MEN, MEN, MEN det er der heldigvis råd for og lidt ekstra arbejde skal der til. Smukt er det med alt den sne. Det er det virkeligt. Fangede lige en stund da jeg var kommet hjem fra job om morgenen. Solen skinnede og sneen glitrede. Så smukt!
Jeg har været ude og investere i en sne-skovel. Det er nok de bedste 100 kr. jeg har brugt. Vi havde en GAMMEL en til at stå i jern og træ. Den vejede et ton! Den her er da fix og jeg fik hurtigt ryddet både gårdsplads og indkørsel! Jeg fik også købt nye vinterjakker til ungerne. Finn har nu præsteret at æde lynlåsen af begge ungerens pæne gå-i-byen-jakker. Nu bliver jakkerne hængt et andet sted. Langt væk fra lille Finn, indtil han er voksen nok til at være alene i et rum uden at æde noget – udover hans foder og kødben. Fik to fine vinterjakker i Bodil. En Color Kids jakke til Lotus og en smart Name-It jakke til Chili.
Vi har fået en lille ide her i julen til ungerne. Vi har fået anskaffet os Jul På Slottet, som vi ser hver aften, når det lige passer ind i programmet. Det er godt nok smart og så er vi ikke så afhængig af klokken og kan bare se afsnittet når det lige passer bedst. Ungerne elsker det!
Onsdag var der juleafslutning med Tumlingerne. Vi havde bedt dem om at tage deres små scootere med og byggede bane til ungerne. Tror de synes det var rigtig sjovt. Bagefter var der hygge og æbleskiver i cafeteriet. Vi valgte at spise aftensmad dernede. Pølsemix. Orv, det var godt. Sjovt at prøve at spise dernede. Det har vi aldrig prøvet før. God måde at holde afslutning på.
I dag har jeg været ude og købe ind til juletræshygge i dagplejen i morgen. 240 æbleskiver med tilbehør samt gløgg til 60 mennesker var jeg ude og købe!!! Hold nu op.. Godt jeg er på job, og det er John, der har tjansen med at få det afleveret i morgen i klubhuset. Thi hi. Glæder mig til juletræshygge i morgen med Lotus, AG og FP samt bedsterne. John håber og tror også han kan nå at være med. Det krydser vi fingre for.
Julefreden har sænket sig…
Ja, julefreden har sænket sig over det bette hjem på Nørvang. Min veninde og jeg har fået talt ud. Nu skal det nok blive en god jul. Freden og sneen er kommet og julegaverne er næsten i hus. Denne jul er bare noget helt særligt! Og jeg vil nyde hvert et øjeblik…
Og dog… Så skulle fruen her ud og lege snerydder og så ville den gule ikke starte! Gode råd var dyre. Men desværre ikke meget hjælp at hente. Jeg fik dog laderen sat på og håbede på den kunne nå at lade op til John kom hjem. I stedet gik jeg ud og hyggede lidt om dyrene. Strøede lidt ekstra og fik givet vand – som også er blevet et vældigt projekt med de frostgrader. Heldigvis var vandhanen dækket med termo og vandslangen havde jeg i forvejen puttet ind i vaskerummet, hvor der er varme på – så efter lidt masen og døjen havde dyrene vand. Jeg fik også ryddet to spor, så jeg kunne få min bil ud af sneen og ned efter mine børn. Lasse kom og var sød at rydde vores vej helt og gårdsplads. Det er vi ham virkelig taknemlig for. Det er det man har gode venner og naboer til. De står på spring for at hjælpe, når man har brug for det! Lasse fik også liv i den gule med en booster. Og John sprang på den gule da han kom hjem. Desværre nåede den kun ud på gårdspladsen og så døde den. Hmm.. Ja… Sådan en bunke skrot siger jeg bare!
Hverdagen kalder…
Så endte en god uges ferie for ungerne og jeg. Vi har bare hygget og fået styr på alle gaver osv. Vi sluttede ugen af med en hyggelig sommerhustur sammen med Bitten og Jørgen samt deres skønne unger. Bitten havde fødselsdag i fredags, så det udnyttede vi lige med lagkage og god rødvin. Tillykke til Bitten med de 31 år. Desværre havde vi kun 24 lys – så Bitten nød hun blev 24 år igen! thi hi…
Som altid en rigtig hyggelig og dejlig weekend i godt selskab. Alt for meget god mad – pyha og godt med rødvin. Det er noget vi kan bruge!
Vejret var flot, men koldt. Vi fik dog gået en lille tur her og der og kom også til Julemarkeder i Hals. Der var et julemarked på Skansen og et i selve Hals by.
Lørdag aften lavede vi flæskesteg med hele svineriet og Ris la la til dessert med mandelgaver til de voksne og også til de små. Familien Adamzig løb med begge gaver! Tror det var aftalt spil
Vi fik også besøg af Julemanden natten til 1. søndag i advent.
Vi havde været så søde at stille en juleøl og nogle småkager frem til ham sammen med ungerne. Næste morgen var øllen tom og der var spist af småkagerne!
Og sørme om der ikke lå 4 små pakker til ungerne! Heldige unger!
Vi fik set lidt julekalendere og som altid en dansk film – det hører sig til!
Synes det er en rigtig fin og hyggelig tradition vi her har fået med at tage i sommerhus den første weekend i december! Glæder mig allerede til næste år!