R.I.P Bibi-mor…

Onsdag eftermiddag fandt ungerne og jeg Bibi udenfor vores stald – kørt over. Dem, der havde ramt hende, havde været så søde at ligge hende ind i græsset. Hun var så fin og er sikkert “bare” blevet dræbt af slaget. Ungerne og jeg fik gravet et hul og puttet hende deri. Vi bad en lille bøn og sang Mariehønen Evigglad for Bibi og lagde jord på. Ungerne lagde et par blomster på som de havde fundet til hende. Det foregik stille og roligt og ungerne var meget forstående og rolige. Det er desværre ikke første gang vi oplever dette her på gården med den vej vi bor op ad. Desværre efterlader Bibi sig tre søde killinger, der heldigvis kan spise og drikke selv. Vi havde håbet på at de kunne komme ud til nye ejere nu, da vi føler det vil være det bedste for dem nu og os. De bor jo ude og vi er begge to meget på arbejde, så vi har ikke tiden til at se efter dem – sørgeligt nok. Vi må håbe de klarer den indtil vi finder nye hjem til dem. Jeg har købt masser af killingefoder og mælk m.m. De stormer rundt i stalden og leger med de to store killinger som vi fik af Susanne. Tror desværre også deres far er væk. Vi har ikke set Keld i lang tid. Kan selvfølgelig godt være han er ude og strøfe… Vi må se tiden an!

R.I.P Bibi-mor. Du vil blive savnet. Savner dig allerede nu. Du plejer altid at komme ind efter aftensmaden og få lidt godt og blive nusset lidt.

Dagene er gået med klargøring…

De sidste par dage er gået med forberedelserne til Camping-festen. Det bliver rigtig godt. Campingvognene er allerede kommet og blevet sat på plads i maskinhallen. Der er kommet halmballer op som vægge og Mette var her i dag og satte musikanlægget op derude. Der kommer varme på derude og så kommer der kulørte lamper og diskokugle. Jo jo, der er ladt op til en festlig aften. Der er rigtig mange, der har meldt sig til og vi glæder os til at se hver og en.

Lotus var i dag hos frisøren. Hun fik klippet de lyse triste totter af. Det blev rigtig fint. Hun blev klippet lidt op i nakken som sin søster. Så yndigt.

Det var ellers lidt spøjst i dag. En ny grafisk kunde ringede i dag mens jeg var ude i stalden. Det er nok første gang jeg tager noter i stalden med grisene øffende i baggrunden og et par geder, der blandede sig i samtalen. Der kom da nogle gode grin ud af det i hvert fald. Ha ha.

Mette har lovet at hente ungerne i morgen, så jeg kan få en ekstra times søvn. Jeg skal arbejde en time over i morgen tidlig nemlig. Lovede at hjælpe en kollega, der først kunne møde ind en time senere. Det skal nok gå. I hvert fald skønt at have så skøn en veninde, der bare træder til, når det brænder på. Du er guld værd Mette!

Roder lidt i haven…

Ja kønt er det ikke hjemme hos os i øjeblikket. Jord og sand er overalt. Men det skal være skidt, før det bliver godt – eller noget, ikk? John har også gravet hele indkørslen op jo og ungerne synes det er herre sjovt at hoppe rundt i det. Mor her synes det er knapt så sjovt med alt det sand indendørs. Støvsugeren bliver heftigt brugt disse dage. Er også bare lidt træt af det, når nu vi har gang i vores efterårs-camping-fest på fredag. Men vi har bestemt os for at rykke inden døre i maskinhallen med campingvognene og festen. Vejret lover nemlig ikke godt jo. Mette har gang i at skaffe lidt kulørte lamper og en disko-kugle. Jo jo! Der skal nok blive fest, skal der!

I dag var jeg rundt i de lokale forretninger med flyvers angående vi tilbyder opbevaring af campingvogne. Håber det giver pote. Jeg fik også gjort Puntoen ren og fin indvendig. Sikke som de unger kan rode den til med legetøj og skrald. Pyh. Misserne blev også lige flyttet ud fra foderrummet og ind i en lukket boks, hvor vi har lidt mere styr på dem. De er jo begyndt at spise selv, så maden skal helst holdes væk fra hundene og også gederne, som af og til render forvildet rundt i stalden.

Noget helt andet er at vi har meldt os og ungerne til Dåbstræf i Hellevad Kirke i oktober. Tror det bliver godt for ungerne at komme derned. Er noget spændt på hvordan det bliver og om ungerne vil synes det er noget ved.

Rengøringsflip – RING 1-1-2!

Gik helt amok i dag. Smed den lyserøde sofaen ud i gildesalen og fandt en anden sofagruppe og fik den placeret i stuen. Købte en fin ny dug i Rema1000 og to søde nye lamper til vinduerne og fik ellers ryddet godt og grundigt ud i sagerne i stuen. En masse pyntenips røg oven på i den reol, som vi har fået af Martin. Det pyntede! Jeg er glad for vi igen har fået vores “røde tråd” igen i stuen med de jordnære farver.

Et smut i genbrugen blev det også til i dag. Fandt en fed ugle til sølle 40 kr. Ved så bare ikke lige hvad Johnson siger til den, når han kommer hjem. Thi hi. Jeg synes den er fin og passer godt ind.

Jeg fik også de sidste par billeder af ungerne op og hænge. Glæder mig til der kommer endnu flere op, så det bliver en stor helhed.

Kravlenisser, jordbærkage og nyt bed i haven…

I dag har John leget videre med gravemaskinen. Ungerne synes det var sjovt, at følge med i processen fra legehusets tag. Sådan et par kravlenisser!
Jeg fik lavet lidt mere på mit nye bed. Det er ikke færdigt endnu, men det begynder at tage form.

Over middag besluttede vi os til at køre op til Frederikshavn – op til farmor og farfar. Vi kørte lige vej af bageren efter en jordbærkage til kaffen og håbede på de gav en kop, når vi kom derop. Det gjorde de heldigvis. Lasse og Ann kom også, og vi havde en hyggelig eftermiddag. Vi fik hjemmelavet marmelade med hjem og sørme om ikke farmor havde et par keramik-gummistøvler som jeg måtte få! Hvor heldigt var det ikke lige?! Tak svigermor! Klokken blev dog lidt mange, og vi smuttede forbi Mc Donalds på vej hjem. Det var ungerne nu ikke utilfredse med.

Nu sidder vi og hygger med film på tv2 og kobler af inden weekenden er helt slut.