Blog Image

Familien Berg Foged

Familien består af:

Gitte, Chili, Lotus, Phoenix & René
Vi bor på et nedlagt landbrug ved Hjallerup, hvor vi har: Hestene: Jens og Bimmer. Kattene: Ida Marie & Steen, Fede Dorit og Erik. Gederne: Marry, Kesse, Elly, Thorvald og Aksel. Rotterne: Rita og Jytte. Hønsene: Sofia, Gerda og de 27 andre. Hannen: (Vold)-Tage. Fiskene og mallen: Rikke, Ronny, Sug-Ellen og de to slørhaler - Huskyen: Keld.+ 8 løbeænder.. 

Manicuré i stalden…

Hverdagen Posted on søn, september 30, 2012 23:55

I dag fik gederne ordnet klove. Jeg fandt knibtangen frem og gik ellers i krig. Det tog lidt tid – også fordi det var første gang jeg prøvede det. John holdte dyrene imens jeg forsigtigt fik dem beskåret. De blev så fine, så fine.

Vi fik fundet nogle ting frem, som vi fik sat på Gul & Gratis. Skønt, at få solgt noget af skidtet og tjent lidt penge på det. Min cykel er allerede solgt – eller det vil sige, der kommer en køber og henter den i morgen, hvis de ellers overholden aftalen. Nu må vi se.



Bytte bytte købmand…

Hverdagen Posted on søn, september 30, 2012 23:52

Lørdag gik det med at pille hegn op på eng-jorden. Vi har ikke det stykke jord mere, da landmanden selv skal bruge jorden – desværre. Sikke da et møg-arbejde. Det var ikke nemt at rulle alt det hegn sammen og hive pæle op af jorden – men det gik.

Over middag tog vi på Hallundkær – ud til Pernille og Hans Christian. Hans´forældre kom også et smut forbi. Det var hyggeligt lige at hilse på dem. Vi havde Marta med derud. Hun skulle jo være hunkat derude sammen med en af deres hankattekillinger. De fandt hurtigt sammen og jeg er sikker på hun får det så godt derude. Vi endte så med at få to hankatte med hjem?! Vi skulle kun have en, men I kender jo mig?! Kunne da ikke bare lade den anden sidde derude alene og det er jo altid nemmere med to killinger et nyt sted og det er det virkelig også. De render i vores stald som om de altid har boet der. Skønt!

Byd velkommen til Tue med den lange snu’e og generte Gert

Vi fik også Lystige Leo med hjem til vores Liselotte. Det må have set rigtig skægt ud, hvis man så os køre med Leo i vores bette fiat på vej hjem. Og sikke da en stank af ged! Pyha… Kan man kogevaske en fiat? Leo tog turen pænt og vi var hurtigt hjemme.



Man skal ikke gå ned på lagkage…

Hverdagen Posted on søn, september 30, 2012 23:45

Fredag aften kom Bitten og Jørgen samt deres unger og spiste med. Vi havde lavet Spansk Gryderet og jeg havde lavet en lagkage med vindruer og jordbær. Jørgen havde også lagkage med – så vi manglede bestemt ikke noget. Et par flasker god rødvin blev tømt og vi hoppede i tvangsvinen og havde en rigtig hyggelig aften, der blev lidt halv sen. Fantastisk hyggelig aften.