Så er vi igang med sidste ryk i projektet der påbegyndte i 18. Det har været længe undervejs, men nu kan vi se enden af vandviddet. Det bliver så godt, så godt. Mine forældre hjælper i disse dage derhjemme med at lægge fliserne, så vi selv kan få sat væv op og maler samt sat loft op. Kan næsten ikke vente med at indrette rummet. Skabe m.m. er klar til at blive monteret.
Her til aften kunne Chili klippe snoren til sit nye værelse.
Vi nåede det lige, inden hun kom hjem fra ferie fra sin far. Fantastisk at se hende åbne døren og klippe snoren op og gå derind. 
Nu mangler vi bare lige at få hængt faldskærmen op, hængt gardiner og lidt billeder op og så ønsker hun sig et tøjstativ. Synes faktisk det er blevet rigtig, rigtig godt. Tak til René, Jørgen og mine forældre for deres store hjælp med at gøre værelset færdigt og samtidigt overraske Chili med et færdigt værelse.
Bitten, Jørgen og deres unger blev og spiste med. Bitten og jeg fik hentet pizzaer og så hyggede vi ellers resten af aftenen.
Ja, så kom der ryk i sagerne. Bankmanden ringede at han havde fået grøn lys af ejendomsmægleren (Som jeg også nævnte senere i tidligere indlæg). Det var SÅ fedt og det skulle da fejres med kolde bobler og kage på jobbet dagen efter!
Nu kommer stressen og afmagten. Men, heldigvis kan vi adskille tingene og først åbne op til stuehuset til allersidst – det hjælper lidt på Gittes “OCD” og stresset hoved. Amen det bliver så godt når det bliver færdigt. I dag skal vi ud og forhøre os ved diverse tømrehandlere om tilbud. Vi har skrevet alt ned, så må vi se, hvem der giver det bedste tilbud til en totalløsning. Synes det er nemmere, at holde tingene ét sted.
Lotus skal sove hjemme hos sin bedste veninde, Josefine, i aften – og hun glæder sig sindssygt meget (som hun selv siger).
I går fik jeg løbet næsten 7 km med Keld. Jeg var ellers ikke særligt motiveret til at løbe for der blæste voldsomt. Jeg tænkte jeg derfor tog bilen ind til byen og ville løbe rundt deroppe og håbe på lidt læ. Der var læ og jeg følte mig modig pludselig – og tog en længere tur ud af byen. Det gik bare så godt. Benene var stærke og humøret i top. Keld var dog noget træt, da vi kom hjem – men vi har bare så godt af det – begge to!