Straffeattest og hyggedag…

Chili og jeg havde en perfekt tøse-hyggedag i dag. Vi hyggede længe med vendespillet foran tv’et. Chili var vildt godt, og vandt rigtig mange gange over mig, til stor ærgrelse for hendes mor! Vi fik købt nye kjoler til hende og Lotus, som de skal have på i morgen til fødselsdag. De bliver så fine. Vi fik også hentet fastelavnstøjet og det passer bare perfekt. Vi endte i storcenteret og gik og osede. En tur på politistationen blev det også til. Jeg skulle ind og have lavet en straffeattest. Det gik nemt og smertefrit. Jeg skal jo ansættes i et andet firma, som vi bliver overtaget af her den 15. februar – så der er lige en masse ting, der lige skal på plads ved den overtagelse. Det har ikke rigtig nogen betydning for os som arbejder der, men vi skal lige skrive under på nogle ting og vise vi har en ren straffeattest. Jeg skal til “jobsamtale” hos dem også her den 8. februar. Lidt pudsigt. Men, det er bare en formalitet.
Og som altid, når vi tøser er ude og hygge, endte vi på Mc Donalds i Skalborg! REN HYGGE!

Byd Bibi velkommen…

Nabo-Morten kom i dag med denne skønne hunkat – Baby hed hun. Vi har så valgt at hun skal hedde Bibi i stedet. Hun virker helt tryg ved at være her og er ikke bange for Harley, selvom hun aldrig har boet sammen med en hund. Så det er flot. Bibi skal være foder-test-kat den næste uge. Vi skal teste hvilket foder hun helst vil have og skrive det i et skema m.m. Det skal nok blive spændende og så fik jo gratis foder med. Win Win… Vi håber hun og Keld kan lave nogle skønne mislinger en gang…

Tøsehyggedag…

Chili og jeg bestemte os for i går, at vi ville holde en tøsedag sammen i dag. Vi stod sent op og kørte lillesøster i Legestue. Hun måtte nu også gerne have været med – men, synes det var synd, at hun skulle undvære sin legestue. Det er ikke så tit de er dernede sammen med byens andre unger. Chili og jeg har planer om vi skal ind og hente hendes fastelavnstøj ved posthuset og ellers skal vi vist lige ud i H&M og supplere lidt op i hendes garderobe. En bette kjole eller to, skal der i hvert fald findes!

Morten – nabo kommer også med en kattemor i dag. Vi har fået lov til at få en musegrå kat af hans familie som Keld kan kærestes lidt med. Vi var godt nok på udkig efter en killing. Men de er ikke sådan lige at få på dette tidspunkt og tænkte det måske var en god ide med en voksen, der så selv kan lave små killinger til sommer eller næste år. Vi glæder os til hun kommer i eftermiddag og glæder os til at se hvordan de vil enes hende og Keld.

Min bil ser forfærdelig ud lige nu. Den kom jo til mekanikeren i går. De skar et stykke af kofangeren – så nu er der et kæmpe hul i den. Nitten! De skal åbenbart bruge det til at finde den nøjagtige farve. De har godt nok farvekoden, men da min bil er fra det forrige århundrede, så er den jo falmet en del i solen og det vil se tosset ud med en hel nyfarvet kofanger. Det vil jeg også give dem ret i. Så må jeg leve med hullet i kofangeren til engang i næste uge, hvor de måske har tid til at tage den ind.

Jeg havde fri i går og endte i Storcenteret. Skulle ud og finde en gave til Maiken og Nicholai, som vi skal til fødselsdag hos i morgen. Håber de synes om gaven i hvert fald.

I aften står den på tøsehygge i Ravnstrup med Karin og Sanne. Nu fandt vi endelig en dato. Har længe gået og snakket om en video-aften, men det har været svært at finde en dag, hvor vi alle kunne. Så håber det lykkedes i aften. Krydser fingre!

Birgitte og Peter kom også lige med en invitation til Bøf og Bowling her den 4. februar! Det lyder bare så godt og vi krydser fingre for at AG og FP har lyst til at passe ungerne den aften? (Hint hint)…smiley

Planlægning skal der til…

Sidder med kalenderen og får skrevet mine vagter derpå. Det er nemmere for John at overskue, hvornår han skal bede om tidligt fri og hvornår han møder ind senere på job de dage jeg har vagter. Det fungerer nu fint. Kan se jeg har fri hele uge 7 – tror ungerne og jeg skal have en velfortjent vinterferie der sammen – OPLAGT!

Huset skal vist også have en hurtig overhaling i dag og så skal jeg til Nørresundby med dytten. Er så spændt på, hvad de siger derude til bilen.

Nu til min kaffe – og så i gang med dagen. Håber jeg når at “fange posten”. Han skulle gerne komme med to pakker i dag. Spændende, spændende!

God dag til alle jer, der læser med!

2 x 12 timers vagter…

Så kører jeg på anden dag med 12-timers dagvagt. Det kan mærkes. Godt der er fri kaffe og ellers er noget at lave i løbet af dagen. Ellers kunne 12 timer godt blive lange. Jeg har så fri de næste par dage herefter. Skønt. I går var vi bl.a. ude og ose i Bilka og drønede rundt i en bette smart Alto. Det var noget Gitte her ku´li´.
Det var altså lidt underligt kun at komme hjem i går og “vende”. Snakkede med John en time og så gik jeg i seng. hm.. Kort aften. Godt, der ikke er så mange af dem. Men det var nu gået så fint, så fint. John kom af sted til gymnastik med ungerne og nåede endda at hente mine piller på posthuset inden. Det lød til John var faldet i mandesnakken til gymnastik. Der er mange fædre, der har deres børn til gymnastik og de beslaglægger et bord, hvor de ellers får kværnet værre end en flok høns. smiley

Jeg har fået bikset noget fastelavnstøj sammen til ungerne. Chili vil være Rapunzel – I ved hende med det lange hår fra To På flugt – så det er noget med en fin prinsessekjole og noget langt gyldent hår. Jow jow.. Lotus skal være noget så almindeligt som en brumbasse. Det passer hun jo lige til. hæ hæ. Var ellers ude i om hun skulle klædes ud som en tusse/frø – meeeen, det blev lidt for drenget. I daglig tale kaldes hun jo for Tussen herhjemme – så det ville jo have været oplagt. hæ hæ.

Mondeoen skal tilses på værkstedet i Nørresundby i morgen engang. Og så finder vi lige ud af hvor meget, der skal laves på bilen og hvad vi lige gør med en eventuel lånebil – Det bliver spændende. Glæder mig SÅ meget til at få bilen lavet. hader at køre rundt med skader på bilen – især når det ikke er noget vi selv er skyld i. Jeg har også en plan om at jeg skal ind til en garnbutik i Nørresundby imorgen. Har fået en opskrift af hende jeg arbejder hos til et stort multifarvet halstørklæde som jeg skal igang med at hækle. Er blevet færdig med min nummer 2 hagesmæk. Den blev hvid, men ellers lignede den, den anden jeg lavede i sidste uge. Nu skal der ske lidt nyt.