Gittes dagpleje og julepynt ned!

Merle og Morten ankom kl. 9 og så var Gittes Dagpleje åben. Morten og Chili fik spillet en masse wii. Morten var bare rigtig sej til at spille, så han får nok lokket sine forældre til at købe en wii nu. thi hi. Det var ellers meningen, at vi ikke skulle passe Merle og Morten, men de var ikke så syge, som først antaget. Heldigt for Chili og Lotus, der havde glædet sig til de kom. Det var nogle hyggelige timer, mens de var her. Mette og Lasse kom lige ind til en hurtig kop øl og en bette snak. Så hyggeligt.
Jeg troede ellers jeg skulle lige vandret i dag også. Jeg var godt nok vag i går. John var sølle fra morgenstunden af og jeg kæmpede for at holde mig oprejst. Sidst på eftermiddagen måtte jeg opgive og krave under dynen til de andre – med feber! Øv. Skrev til Karin og garndullerne for at aflyse vores aftale. Øv, hvor var det bare trælst. Tager revanche næste uge! Ja jeg gør så!John og jeg (med hjælp af ungerne) fik også pillet julepynten ned og fik smidt jule-træet/-grenen ud. Det var faktisk rart, at få lidt ryddet op i det hele. Det fyldte sådan.

Nu ligger Lotus og sover til middag og vi skal snart afsted mod Syvsten efter Grå-mis til Birthe og Svend Aage. I mens vi venter, er vi ved at lave en liste over ting, vi skal ud og hente i morgen. Vi skal have klargjort campingvognen til overnatning Nytårsaften og købt gas dertil + vi skal lave pølsehorn til Nytårsaften og have med til fest. Hatte, sprut, vin og krudt skal der nok også lige købes ind.

Jeg blev også ringet op i går angående mine arbejdstider/start på det nye job. Jeg skal starte mandag den 2. januar på nattevagten! Glæder mig til at komme i gang!!

Fortsat god dag til jer alle, der læser med…. smiley

Gå væk snot…

John og jeg er blevet snot-forkølet. Ungerne har det tip-top, men vi andre hænger i bremsen. Selvfølgelig er det ikke så slemt at være forkølet – det er bare sådan lidt gammeldags-træls! Ja, det er så! John og ungerne sover eftermiddagslur og jeg nyder roen i huset. Har sagt ja til at komme med til Krea-aften i aften hos en, der hedder Gitte i Ravnstrup. Også lidt for at komme lidt ud fra huset. Duer altså bare ikke til at sidde stille og kukkelure. Der skal ske noget. Jeg har gang i en hagesmæk. En prototype, vel og mærke. Har jo ikke nogen opskrift, så jeg prøver mig frem. Måske jeg bliver færdig med den i aften i Krea-klubben. Ser om ikke andet frem til en hyggelig aften derude.

Vi kom over og spiste hos Karin og Bjarne i går aften. Karin diskede op med lækker mad (som altid) og ungerne legede derud af – uden problemer. Det gik også godt med Chili og hendes overnatning derude. Skønt, skønt. Jeg hentede den lille frøken lidt over middag efter jeg havde været ude og handle ind til resten af ugen.

Morfar & Annegrete har invitereret os til middag på fredag. Det glæder vi os meget til og ser frem til det. Er spændt på, hvad de disker op med smiley

Planerne for i morgen blev lavet lidt om. Det var ellers meningen, at vi skulle passe børn. Men de er stadigvæk syge i nr. 49, så det bliver en anden god gang. I stedet vil vi til Syvsten efter en bette missekat til Birthe og Svend Aage og ellers se hvad køreturen bringer. Kunne forestille mig en bette sludder for en sladder i nr. 42 efterfølgende. Hvem ved?! smiley

Og så lige en bette tak til min veninde, Michala, der var så sød at komme med Brændte Mandler i går. I love it! smiley Det er simpelthen noget af det bedste jeg ved. Sidder og indtager dem i stor stil mens jeg skriver. Se, det er hygge!

Juleferie…

Hyggelig julefrokost med familien “Mortensen”…

1. juledag var vi bare hjemme på sofaen. Vi var så trætte og brugte efter nogle hårde dage. 2. juledag stod den på julefrokost i Elling med Johns familie. Hyggelig dag med masser af god mad og pakkespil. Ungerne legede så fint med hinanden hele dagen og vi voksne kunne slappe lidt af og hyggesnakke. Skønt.

I dag har vi haft besøg af Michala, Kim og Oliver. De er næsten lige kørt og vi har sendt Chili afsted ud til hendes veninde, Julie. Hun skal sove derude i nat. Karin og Bjarne har så inviteret på aftensmad i aften i samme omgang. Super dejligt og vi glæder os til en hyggelig aften i Ravnstrup. Behøver jeg at sige, at vi nyder vores juleferie?!?! smiley
Nu sover Lotus og jeg tror jeg vil hygge med lidt med mit hækleværk og lidt jule-tv. Har på fornemmeren at John falder i en øl eller to hos Bjarne alligevel. he he.