Weekend i sigte…

Kan da vist ikke klage over min arbejdsuge – med kun 1 arbejdsdag! Har en dagsvagt i dag og er allerede godt i gang. Om 10 timer er der weekend! Jaahhh… Glæder mig. Der skal ske så meget sjovt i weekenden. I morgen står den jo på forældreråds-middag i Allerup med vores mænd og dagplejemødre. Ser så meget frem til det. Jeg skal ud og købe vin i morgen til aftenen. Chili og Lotus skal over til deres bedste legekammerater og sove fredag til lørdag, når mor og far alligevel skal ud og fjolle lidt. Jeg henter så ungerne, inkl. Morten, i morgen og tager til Pizzaspring. Det kommer til at tage hele formiddagen. Lørdag aften har jeg en aftale med min veninde Michala. Vi skal i biffen og se Klassefesten! Tror den er rigtig sjov og glæder mig til en aften fyldt med grin og godt selskab!

Jeg er netop i gang med mit nye hagesmæk-projekt. Denne gang en hagesmæk i hvid. Må se om den bliver mere vellykket end den sidste jeg lavede. Det er svært, synes jeg. Men øvelse gør vel mester, ikk?