Var i dag ude og besøg Mette og lille Malthe på sygehuset. Det var VIRKELIG dejligt at se dem og de havde det godt, trods omstændighederne. Malthe er en bette hård nyser – ja, han er og hans mor er endnu sejere! Jeg var lige inde i Hjallerup efter lidt lakridspiber og lidt til Malthe også, inden jeg kørte til sygehuset. Var derude i en to timer og tog så hjem og mødte Bjarne og John i fuld gang med at rode med traktorer i maskinhallen. Bjarne var sød at hjælpe med at flytte vores gamle sofa ud i udehuset og fortjente derefter en kop øl.
Jeg har her på denne nattevagt en i oplæring. Hun er rigtig sød og vi har rigtig hygget og sludret her til aften – vagten går lidt hurtigere, når man er to – så jeg nyder denne vagt!
I morgen kommer Lasse og ungerne og spiser med og så har jeg beordret Lasse til at lade dem blive hos os og sove til lørdag. Det tog han imod. Fredag var ellers afsat til videoaften, men jeg har så søde veninder, at de sagtens forstod hvad jeg droppede dem for. Fuld forståelse derfra. Elsker mine veninder! Vil bare så gerne hjælpe Lasse og Mette alt det jeg kan og det jeg kan hjælpe med, er at passe ungerne og hygge om dem. Det bliver hyggeligt at Lasse også kommer og spiser med. John glæder sig til lidt mandehørm i hvert fald.