Ej, men helt ærligt… alle arbejdsuger burde da starte en onsdag! En dejlig kort uge her i efterårsferien, og nu er weekenden allerede lige om hjørnet. Det kan man altså godt vænne sig til!
Her i eftermiddags pakkede vi bilen med hvidvin, de nye glas og lidt snacks. Vejret var måske ikke ligefrem noget at skrive hjem om, men pyt med det! Man skal jo ikke lade sig stoppe af et par grå skyer. Så vi satte kursen mod Hou.
En lille gåtur i området skulle der til. Jeg ville nemlig gerne vise John alle de små smutveje og alle de dejlige steder, der gemmer sig dernede. Og hold nu op, hvor er der bare skønt! Naturen, de hyggelige stier, stranden og ikke mindst følelsen af, at vandet altid er meget tæt på.
Nogle gange behøver man ikke det store program eller det perfekte vejr. En pakket bil, lidt godt i glassene, en gåtur og tid sammen er faktisk mere end rigeligt. Nu er drømmene fyldt lidt ekstra på, og vi er kørt hjem med røde kinder og endnu flere tanker om alt det, vi går og drømmer om.
Og altså… hvis alle uger startede en onsdag, så kunne jeg godt vænne mig til det liv!
Man skulle måske tro, at efter en nat i shelter var det tid til at tage hjem, hoppe i noget almindeligt tøj og sætte sig godt til rette på sofaen. Men sådan skulle vores søndag ikke lige være. Da vi kom hjem fra shelterturen, beholdt vi simpelthen outdoortøjet på, fik pakket sheltergrejet ud – og pakkede så bilen igen. For selvfølgelig skulle vi da lige nå en fisketur med mindstemanden. Denne gang gik turen til Thorup Ny Fiskepark, og Phoenix var helt klar på endnu en omgang frisk luft og fiskeri. Teenageren havde til gengæld andre planer. Hun ville allerhelst blive hjemme, så hun passede hundene og hyggede sig med at gøre sit nye terrarium klar til sin skægagame. Sådan er det jo med teenagere – nogle gange er den bedste weekendplan altså bare at være hjemme.
Og denne gang lykkedes det faktisk! Phoenix fangede en lille fisk, så efter gårsdagens sheltertur, hvor vi hverken fangede fisk eller noget som helst andet med finner, var det da lidt af en sejr. Den var måske ikke stor, men den talte! Ellers gik tiden med det, en fisketur skal gå med: at vente, kigge på vandet, snakke og bare nyde at være sammen. Vi havde selvfølgelig madpakker med, så frokosten blev også indtaget ved fiskevandet. Og vejret var simpelthen så dejligt, at det næsten ikke kunne være bedre. Sol, frisk luft, madpakker og en fiskestang i hånden. Det behøver ikke være mere avanceret end det.
Efter fisketuren satte vi kursen mod mormor og morfar, hvor vi skulle se deres nye anneks. Det var selvfølgelig hyggeligt lige at komme forbi og se, hvad de havde fået lavet. Det er altid sjovt at følge med, når der sker nye ting hos dem, og vi fik lige lidt tid sammen, inden turen igen gik hjemad.
Og så var det ellers blevet tid til weekendens sidste måltid. Efter en weekend med shelter, bålmad, fisketur, madpakker og en masse frisk luft var vi efterhånden godt brugte. Så aftensmaden skulle være nem. Mad fra grillen. For ungerne skulle hjem til deres far igen, så weekenden skulle rundes af, inden hverdagen igen ventede.Og sikke en weekend! Vi nåede virkelig meget på ganske få dage. Og selvom vi godt kunne mærke i kroppen, at vi havde været lidt på farten, så var vi også fyldt godt op på den gode måde.
En god weekend – det var lige præcis sådan en weekend, vi havde brug for!
Nogle gange behøver en sheltertur altså ikke planlægges flere uger i forvejen. Vi havde hørt, at der var kommet nye shelters i Hallund, og selvfølgelig måtte vi ud og se dem. Og når først tanken om en overnatning i det fri har plantet sig, så er der jo ikke langt fra tanke til handling herhjemme. Så vi pakkede en bil. Eller… vi pakkede faktisk meget lidt. Denne gang blev det kun med ét barn og én hund, og så drog vi ellers afsted. Ti minutters kørsel. Så var vi fremme. Det er næsten lidt fjollet, hvor hurtigt man kan komme hjemmefra og ud til følelsen af, at man er langt væk fra det hele. Og det er netop noget af det, vi elsker ved shelterlivet.
Og hold nu op, hvor er de nye shelters i Hallund altså fine! Shelteren ligger helt for sig selv med en fantastisk placering og en udsigt, der bare fortsætter så langt øjet rækker. Der er både parkering, muldtoilet og en bålhytte tæt på, så man mangler faktisk ikke ret meget. Vi fik hurtigt pakket ud – hvilket ikke tog særlig lang tid med den sparsomme oppakning – og så var det ellers bare at nyde roen.
Selvom turen var spontan, skulle vi selvfølgelig ikke gå ned på maden. Aftensmaden stod på chili con carne med naanbrød, og det var simpelthen så lækkert. Sådan en god, varm og krydret omgang mad over bål passer bare perfekt til en sheltertur. Og vi havde selvfølgelig også sørget for snacks. En god chiliost og nødder, og derudover både snolder og chips. Så vi manglede bestemt ikke noget.
Og natten… den var faktisk noget helt særligt. Vi lå i mørket og kunne høre uglen tude og rævene kalde ude i natten. Det er altså en helt anden måde at falde i søvn på end hjemme i sin egen seng. Det var virkelig hyggeligt.
Der er dog én ting, jeg godt kan blive lidt bekymret for ved den nye plads. Shelteren ligger virkelig dejligt og er samtidig nem at komme til. Og netop derfor er jeg lidt bange for, om stedet også kan komme til at tiltrække nogle unge mennesker, som ikke nødvendigvis kommer for at nyde naturen. Mens vi var der, kom der blandt andet nogen og holdt fest i bålhytten. Heldigvis ligger den et stykke fra shelteren, så vi blev ikke generet af det, og de hyggede sig egentlig bare derovre. Men allerede da vi var på vej hjem, kom der en flok unge mennesker, som slog sig ned med en hel del flasker med alkohol. Og det fik mig altså til at tænke lidt. Forhåbentlig bliver det et sted, hvor folk passer på naturen og de fine faciliteter, så mange andre også kan få glæde af dem. Men jeg kan godt frygte, at sådan et nyt og let tilgængeligt sted også kan ende med at blive udsat for hærværk, hvis ikke folk behandler det ordentligt. Det ville virkelig være synd. For det er et fantastisk lille sted, som fortjener at blive brugt – og passet på.
Morgenen bød på æg og bacon i lækre burgerboller. Og jeg siger jer… det kan altså noget! Efter morgenmaden var det tid til at pakke sammen og få det hele med hjem igen. Det blev en kort tur, men lige præcis sådan en tur, vi havde brug for. Ingen lange køreture. Ingen store planer. Ingen kæmpe oppakning.
Bare en spontan idé, en shelter, et bål, god mad, snacks, frisk luft og en masse hygge. Og jeg tror bestemt ikke, det bliver sidste gang.
Nogle gange er det bare sundt at komme lidt væk fra hverdagen. Væk fra vasketøj, telefoner, praktiske gøremål og alt det andet, der hele tiden fylder. Bare pakke bilen, tage familien med og flytte livet ud under åben himmel for en weekend. Og det var præcis, hvad vi gjorde denne weekend.
Men da vi kom frem, var pladsen optaget. Så måtte plan B i gang. Vi kørte derfor videre mod Komdrup, hvor vi havde hørt, at der skulle være en shelterplads med hele tre shelters. Det lød jo nærmest perfekt til os. For vi var ikke ligefrem en lille flok, der skulle på tur.
Denne weekend skulle vi afsted med Chili og Noah, Lotus, John og jeg – og selvfølgelig vores mindste, Phoenix på 9 år. Og så havde vi vores tre store hunde med: Jan, Keld og Dorte.
Når man er så mange mennesker og tre store hunde, stiller det altså lidt krav til en shelterplads. Vi havde brug for minimum tre store shelters, mulighed for at lave mad over bål, plads til at være sammen og helst lidt fred og ro. Trailer, bil og oppakning blev derfor pakket godt til. Og når man både skal have mennesker, hunde, soveposer, liggeunderlag, tøj, mad, køkkengrej og alt muligt andet med, så er en trailer altså ikke nogen dårlig idé.
Onsdag aften hentede vi traileren hos mine forældre, og torsdag blev brugt på at pakke.
Fredag eftermiddag gik turen så afsted. Vi hentede svigersønnen i Aalborg på vejen, mens min store pige kom lidt senere, fordi hun først skulle på arbejde i Normal. Og ja – jeg er altså mega stolt af hende over, at hun har landet det job.
Da vi ankom til shelterpladsen ved Komdrup, gik der ikke længe, før vores lille camp var ved at tage form. Og heldigvis var der plads. Der var dog lige et par ting, der ikke helt stemte med det, vi havde fået fortalt. Der skulle efter sigende være tre shelters og et muldtoilet. Vi fandt kun to shelters. Vandposten var der heldigvis, men noget toilet fandt vi ikke. Og skraldespanden havde mildest talt også set bedre dage. Den var nærmest brændt af. Men bortset fra det var pladsen faktisk rigtig fin. Den ligger dejligt lukket og i læ, og når først man får pakket ud og etableret sig, kommer den helt rigtige shelterstemning snigende.
Og så begyndte vejret selvfølgelig at drille. Skyerne truede, og vi måtte hurtigt tænke kreativt. Bålet og maden skulle selvfølgelig reddes. Så der blev bygget tag over bålet med presenninger og fire stolper i jorden. Det blev lidt kaotisk. Men det virkede!
Vi fik lavet mad i tørvejr og kunne også spise i tørvejr under vores noget hjemmelavede overdækning. Og helt ærligt? Det er jo også en del af charmen ved outdoorlivet. Det behøver ikke være perfekt. Nogle gange skal man bare finde en løsning med det, man har.
Fredag aften stod menuen på hele kyllinger tilberedt på hjemmelavet rotisserie over bålet. To hele kyllinger skulle der til, når vi var så mange. Og jeg skal hilse og sige: Kylling, der får lov til at stege langsomt over bål, smager altså bare bedre.
Der er noget helt særligt ved at sidde omkring bålet, mens maden langsomt bliver færdig, og hele shelterpladsen begynder at dufte af aftensmad. Det er noget af det bedste ved at lave mad over bål. Man kan ikke skynde på det. Man må bare vente, hygge sig og nyde processen.
Lørdag morgen startede selvfølgelig med en gammel shelterklassiker hjemme hos os. Tigerøjne! Toastbrød med æg og bacon pakket ind i stanniol og lagt på bålet. Det er simpelthen altid en vinder. Når man vågner i shelter, kravler ud af soveposen og mødes af duften fra bacon over bålet, så føles morgenmaden altså lidt bedre end normalt.
Til frokost stod den på snobrød, og ellers blev der lavet masser af lækker mad over bålet i løbet af weekenden. For når vi er på tur, skal maden helst være en del af oplevelsen.
Vi havde selvfølgelig også arrangeret lidt konkurrencer. Der blev dystet i tændstål, hvor opgaven var at få lavet et bål og få tændt en snor over bålet først. Noah vandt med lidt snyd og Phoenix på anden pladsen, uden snyd. Og der blev gået til den!
Det er egentlig noget af det hyggelige ved en familie-outdoortur. Man behøver ikke en masse avanceret underholdning. Et tændstål, lidt tørre grene og en snor kan åbenbart sagtens holde en flok mennesker beskæftiget.
Lørdag aften blev maden lidt mere simpel. Tortillas med fyld. Nemt, hyggeligt og perfekt sheltermad. Senere blev der selvfølgelig også lavet snacks over bålet.
Hele chilier fyldt med pikant ost og svøbt i bacon. Det kan altså noget! Der blev snakket, grinet og hygget omkring bålet. Og det er præcis sådan noget, jeg elsker ved shelterture. Man behøver ikke en masse planer. Et bål, noget god mad, mennesker man holder af og tid til bare at være sammen. Så kommer hyggen helt af sig selv.
Lørdag eftermiddag blev John sendt på indkøbstur. For selvfølgelig manglede vi et eller andet. Det er næsten en naturlov på shelterture. Man kan planlægge nok så meget, men når man er en hel flok afsted, er der altid et eller andet, man pludselig opdager, at man mangler. Og egentlig er det også meget praktisk. Vi kan trods alt ikke slæbe ALT med hjemmefra, når bilen og traileren allerede er fyldt med mennesker, hunde, sovegrej og mad. Og maden skal jo også gerne være frisk.
Søndag morgen stod den på æg og bacon i en lækker bolle. Endnu en morgen omkring bålet. Men denne gang med den der lidt særlige søndagsfølelse, hvor man godt ved, at weekenden snart er slut. Shelterne skal tømmes. Grejet skal pakkes. Hundene skal i bilen. Og hverdagen venter igen.
Det allerbedste ved denne weekend var faktisk ikke maden, bålet eller shelterne. Det var, at hele familien havde lyst til at tage med. Det har ikke altid været en selvfølge, når der bliver foreslået familie-outdoorture. Men denne gang var alle med. Og det gjorde bare turen ekstra hyggelig.
For selvom vi egentlig bare tog afsted på en simpel sheltertur i Nordjylland, blev det til en hel weekend med familietid, grin, fælles oplevelser og masser af nærvær. Det er noget af det, jeg holder rigtig meget af ved at tage på sheltertur.
Man behøver ikke rejse langt væk for at få følelsen af at være på eventyr. Nogle gange ligger de bedste oplevelser lige i vores egen baghave.
Når vi tager på sheltertur, handler det egentlig ikke om at gøre det hele perfekt. Det handler om at komme væk fra hverdagen. Om at være sammen. Om at lave mad over bål, gå ture, holde varmen, grine meget og måske få lidt røg i håret.
Det handler om at give børnene oplevelser, de kan huske. Om at vise dem, at man ikke behøver en masse for at have det sjovt. Og måske handler det også lidt om os voksne. Om at lægge telefonen væk. Trække vejret. Sætte sig ved bålet. Og bare være. Finde ting i naturen. Som Phoenix, der fandt et fint kranie.
For midt i alt det praktiske, vasketøjet, arbejdet, telefonerne og hverdagen kan man godt glemme, hvor lidt der egentlig skal til for at skabe en virkelig god weekend.
Et par sheltere. Et bål. Noget god mad. Tre store hunde. En flok mennesker, man elsker. Og masser af tid til bare at være sammen. Det er vist egentlig opskriften på en ret perfekt weekend.
📍 Shelterpladsen ved Komdrup
Banestien – Komdrup 📍 Adresse: Østergårdsvej 11, 9293 Kongerslev 🏕️ 2 shelters 👨👩👧👦 Plads til 6-8 personer 🔥 Bålplads 💧 Vand 🪑 1 stk. Bord- og bænkesæt
Shelterpladsen ligger ved banestien tæt på Komdrup. Den officielle side oplyser, at der er tre shelters med plads til i alt ni personer samt toilet, vand, borde/bænke og bålplads. Det stemmer ikke helt overens med det vi oplevede. Se shelterpladsen på Udinaturen
Vejret er jo helt fantastisk her i Danmark lige nu. Vi har nærmest fået en lille hedebølge her i august, og det er altså bare lækkert! 😎☀️ Sådan et vejr kalder jo på en tur til stranden. Dagen startede i hvert fald sådan, med fuld sol!
Vi gad dog ikke lige til at pakke campingvognen og gøre det helt store ud af det, så vi gjorde det lidt nemmere. Vi tog Trangiaen med, pakkede den store bil med madrasser, bord og stole og smed lidt mad og vin bagi. Og så kørte vi ellers afsted. Det kan altså noget. ❤️
Som så mange gange før endte vi på Grønhøj Strand. Det er virkelig blevet vores spot. Vi har egentlig mest brugt Grønhøj Strand, når vi har haft campingvognen med. Stranden er mere fast i det, og det er jo en klar fordel, når man kommer med en campingvogn og en masse kilo bagefter bilen. 😂 Man har ikke ligefrem lyst til at sidde fast i sandet midt i en hyggelig strandtur. Men vi har efterhånden fundet ud af, at stranden også bare er rigtig dejlig, når vi kommer uden campingvognen. Der er ofte lidt færre mennesker, og der er bare en helt anden ro. Man kan brede sig lidt ud med madrasser og stole, lave noget mad på Trangiaen og bare sidde og hygge sig. Og så har jeg faktisk rigtig mange barndomsminder fra Grønhøj Strand. Så måske er det også derfor, jeg altid synes, det er ekstra hyggeligt at komme her. Det er lidt sjovt, hvordan nogle steder bare bliver ved med at følge én gennem livet.
Desværre var vejret ikke helt som vi havde håbet på ved aftenstid. Det blev hurtigt overskyet og køligt dernede. Men så var det jo ikke værre end vi kunne trille hjem og lave bål og mad ude i haven i stedet. Win win!
Aftenen begyndte at falde på, og det var sådan en af de dage, hvor man bare tænker: Det her er sgu meget godt. ☀️🍷❤️
